Skal en biodiversitetsstrategi ud at leve, må der skabes stærke alliancer mellem forvaltningen, borgerne, politikerne og det private erhverv. Sådan har Aalborg Kommune fået succes med sin strategi, fortæller stadsgartner Kirsten Lund Andersen.

Politikerne i Aalborg Kommune vedtog strategien for biodiversitet i 2017. Men allerede fra midten af 90’erne var kommunen gået over til pesticidfri drift, fordi den sandede jord i Nordjylland gør grundvandet ekstremt sårbart.

Politikerne havde fået øjnene op for problemet, og samtidig var konsensus blandt borgerne, at der ikke skulle gås på kompromis med grundvandets kvalitet. Byrådet vedtog et forsigtighedsprincip, som banede vejen for at lægge sprøjtemidlerne på hylden.

Siden kom kommunesammenlægningen i 2007. Med den kom der for alvor skred i samarbejdet mellem forvaltningen, borgerne, politikerne og det private erhverv, med forvaltningen som primus motor.

Central struktur
Den nye kommunestruktur gjorde det med ét muligt at organisere forvaltningen af kommunens arealer langt mere hensigtsmæssigt.

– Med strukturreformen fik vi en forvaltning med muskler med nye faglige kompetencer. Al forvaltning af kommunens arealer som for eksempel skolernes friarealer, boldbaner, kolonihaver og kirkegårde har altid været samlet i By- og Landskabsforvaltningen. Det betød, at vi kunne tænke arealerne sammen i driften med ny viden om natur og myndighedsforvaltning, fortæller Kirsten Lund Andersen.

Forvaltningens større muskler var medvirkende årsag til, at biodiversitetsstrategien blev vedtaget.

Borgerne bakker op
Borgerne i Aalborg Kommune er for længst holdt op med at klage over de kvasbunker og det døde ved, som kommunens medarbejdere lader ligge i parkerne efter pleje af områderne.
– Der er en bevidsthed om, at vi skal gøre noget godt for naturen, og at kloden beder om hjælp. Det har borgerne tunet ind på, siger Kirsten Lund Andersen.

Politisk bevågenhed
Strategien for biodiversitet er også blevet en succes i Aalborg Kommune, fordi politikerne fra starten har bakket op om ideerne ved at øge budgetterne til opgaverne.
Det har igen betydet, at strategien er blevet allemandseje, ikke kun blandt politikerne, men også i forvaltningen, og at strategien tages alvorligt.

– Ketchupflaskens låg er røget af. Biodiversitet ligger højt på dagsordenen på alle områder lige fra sundhedspolitikken til børn- og ungepolitikken, så hvis vi ikke leverer på strategien, vil det fremkalde panderynker hos politikerne, fortæller Kirsten Lund Andersen.

Landbruget kom med
Med den nye kommunestruktur blev ansvaret for naturbeskyttelsesloven lagt over på kommunerne, og Kirsten Lund Andersen fik sat gang i en grundig kortlægning af Aalborg Kommunes beskyttede natur. Det skulle være let for landmændene at finde ud af, hvor de havde beskyttet natur på deres jorder. Ideen var enkel: Jo nemmere det er at udpege den beskyttede natur, desto lettere er det at passe på den.

Det gode eksempel
Aalborg Kommunes strategi for biodiversitet har for længst båret frugt. Byrådet har blandt andet satset stort på at genoprette de 8.000 ha mose i Lille Vildmose for at stoppe tilbagegangen af dyrearter.
Fra 2013 til 2020 er antallet af fuglearter spottet i området således steget fra 20 til 200.

Læs mere om Aalborg Kommunes projekt i Lille Vildmose.

FAKTA BOKS
Verdensmålsstrategi
Næste skridt i Aalborg Kommune er at lave en verdensmålsstrategi. Kommunen vil opgøre, hvor meget natur, skov, intensivt landbrug, by og sommerhusområde kommunen har nu for at kunne sætte tal på, hvor stort et område kommunen reelt kan omlægge til natur.

Tre gode råd til andre kommuner
Sæt en risikovurdering i værk, før I laver en strategi for biodiversitet:

• Få overblik over kommunens arealer


• Find ud af internt i kommunen, hvad målet er


• Afstem indsatsen med borgerne