MERE OG BEDRE NATUR VED ALMENNYTTIGE BOLIGER

20.11.2020

Den almennyttige boligorganisation KAB (Københavns Almindelige Boligselskab) har igangsat en sneboldeffekt – nu får beboerne mere og bedre natur omkring deres almennyttige boliger.

Med grønne fællesarealer svarende til omkring 600 fodboldbaner har den almennyttige boligorganisation KAB en oplagt mulighed for at bidrage til at gavne biodiversiteten. Nu har de igangsat initiativer til at få mere og bedre natur i deres udemiljøer og indtil nu har 18 af deres boligselskaber meldt sig for at hjælpe til med til at gøre en forskel. De første afdelinger har allerede fået biologfaglige analyser og anbefalinger og et mål er at kunne lave dokumenterede effektmålinger af den indsats, der bliver gjort.

For Verden ser på mens masseudryddelsen af arter og økosystemer går 100-1.000 gange hurtigere end den naturlige baggrundsrate for arters uddøen. Tallene kan man læse på Miljøstyrelsens hjemmeside og gør det lettere at forstå, hvordan initiativer som denne kan have betydning.

På KAB’s hjemmeside giver kundedirektør Sanne Kjær klar besked om, hvad formålet med deres initiativ er:

”I KAB vil vi meget gerne understøtte boligorganisationerne og beboerne i KAB-fællesskabet i at bidrage til klima- og biodiversitetsdagsordenen. Til sammen er der mange tusinde kvadratmeter græsplæne i KAB-fællesskabet, som ligger ubrugt hen – det bliver til rigtig meget græsslåning. Derfor er det helt oplagt – og ret ligetil – at boligafdelingerne kan beslutte at lave nogle af de mange kvadratmeter om til rig og vild natur, hvor biodiversiteten får meget bedre betingelser.”

Hvordan KAB-fællesskabet går foran i arbejdet for mere bynatur og biodiversitet kan man blandt andet læse i JA Aktuelt 10. august 2020, hvor Sara Berg, landskabsarkitekt og specialkonsulent fortæller om, hvordan boligorganisationen oplever et stigende fokus på bæredygtighed hos beboere og boligselskaber og et ønske om at understøtte natur, klima og biodiversitet i hverdagen.

Sara Berg bemærker, hvordan de mange store græsplæner mere er til at se ned på fra lejlighederne end til at blive brugt aktivt af beboerne, så de nye tiltag vil være til glæde for både de vilde danske arter og til glæde for beboerne, som vil komme til at opleve en stor forskel med mere liv og flere farver, dufte, lyde samt alle de små overraskelser naturen kan give.

Seks vigtige erfaringer
KAB har en del samtaler med forskellige aktører, som gerne vil arbejde med noget tilsvarende, men som har problemer med at komme i gang. Derfor har de til Green Cities samlet seks vigtige erfaringer andre vil kunne nyde godt af:

Fortæl at biodiversiteten er under pres, og at man med indsatsen kan bidrage til at gøre en forskel. Det er ofte ønsket om at gøre en forskel, der får selskaber og beboere til at deltage.

Sørg for at have hele processen med – fra tanke til handling. Et pilotprojekt kan vise vejen og flere kan følge efter.

Inddrag alle og gør det simpelt at være med. Både beboerdemokrater, beboere, driftsledere og servicemedarbejdere. Alle spiller en vigtig rolle for at holde gang i processen. En “startpakke” med besøg af biolog, anbefalinger og vejledning kan gøre det let at gå i gang.

Vær vedholdende, følg op løbende og justér undervejs. Alt efter om det er ildsjæle, som løber forrest, eller det er andre, der venter lidt og holder øje, kan de have brug for forskellige ting.

Sørg for opkvalificering af driften for selv om viljen ikke mangler, så kræver det viden om drift specifikt i forhold til biodiversitet, der kan omsættes til praksis.

Sørg for at formidle den gode historie, så man ikke ’glemmer’ biodiversitetsindsatsen. Fortæl også om gode historier fra andre steder, hvor man kan se en effekt. Sæt en sneboldeffekt i gang!

Det batter i forhold til de tre kriser
Den 10. juni 2020 havde Green Cities et debatindlæg i Altinget, der berørte emnet i anledning af de fremrykkede energirenoveringer i det almene. Vi fortalte om potentialet for, at renovering af det almene kan blive langt mere end alene energirenovering af boliger. Det batter noget i forhold til alle tre kriser, (sundhed, klima og biodiversitet), hvis vi anvender blot en mindre del af de 30 milliarder kroner til renovering af friarealerne.
Per 1. januar 2018 var der 573.000 almene boliger i Danmark. I Landsbyggefondens temastatistik 2016 står, at der er cirka 182 kvadratmeter udeareal per bolig i de almene boligafdelinger. Det svarer til, at friarealer på omkring 104.286.000 kvadratmeter – altså i omegnen af 10.000 hektar – kunne blive til mere varieret bynatur med øget biologisk mangfoldighed.

Lars Brøndum, biolog i COWI A/S og specialist indenfor biodiversitet og forvaltning af tør natur, ser meget positivt på KAB’s initiativ. Som medforfatter af bogen ”Naturhaven – den mangfoldige have” har han selv formidlet mulighederne ved at lade græsset stå og talt for at udså danske, vilde planter og sørge for blomster til bierne året rundt:
– Mange mennesker har en tendens til at tro, at byer og natur er hinandens modsætninger, men ”reglerne” for biodiversitet er de samme inde i byen, som de er ude i den ”rigtige” natur, siger Lars Brøndum.
– Det handler først og fremmest om at afsætte plads, hvor man gerne vil prioritere naturen, og derudover handler det om, at området skal tilbyde de rigtige ressourcer og levesteder til de arter, man ønsker at gavne.
– Jo større og mere varieret et område er, desto flere arter vil der være plads til, men det betyder ikke, at man ikke kan gavne naturen på selv små arealer, siger Lars Brøndum og pointerer, at det også handler om tid.
– En rig og mangfoldig natur opstår ikke af sig selv. Selv om vi kan ”snyde” lidt ved at så og plante mange forskellige planter ud, så tager det tid for f.eks. bier og sommerfugle at finde frem til området og slå sig ned – og hvis man gerne vil gavne de arter, der knytter sig til gamle træer, så tager det altså bare 100 år for et træ at blive 100 år gammelt.

Arrangementer for beboerne
KAB har allerede en portefølje af afholdte arrangementer. I Boligselskabet Friheden i Hvidovre har man brugt fællesarealerne som udgangspunkt for at understøtte fællesskabet mellem beboerne og forståelse for naturen. De har blandt andet holdt arrangementer om insekter og blomster samt arrangementer, hvor vilde bier på arealet er blevet indfanget og artsbestemt.
Til gavn for fællesskabet er det flere steder beboerne selv, der står for driften, som eksempelvis i Roskilde Nord Boligselskabs afdeling Linderækkerne. Samme sted – i den nye afdeling Tunet – står beboerne også selv for driften. De har fået anbefalinger og vejledning til, hvordan fællesarealerne kan etableres og driftes med fokus på at øge biodiversiteten. De har blandt andet lært, hvordan de selv kan høste og så frø fra vilde blomstrende urter, og hvordan de kan slå det høje græs med le.

Det er især menneskelige aktiviteter, der truer biodiversiteten, fordi vi gør det sværere for dyr og planter at udvikle sig og formere sig på tværs af deres levesteder. Naturen mangler simpelthen plads. Jo flere arealer – også i byerne, – vi kan afsætte og jo flere steder vi kan skabe sammenhæng mellem større og mindre arealer med mere uforstyrret natur, desto bedre chancer har vi for at modvirke den negative udvikling.

FAKTA
*) KAB står for Københavns Almindelige Boligselskab. Det er en kundeejet virksomhed, der blev dannet i 1920 i København med det formål at løse manglen på boliger. KAB bygger, udlejer og administrerer almene og kommunale boliger, og leverer ydelser indenfor bl.a. energidrift og byggerådgivning. Med over 60.000 lejemål i hovedstadsregionen er KAB Danmarks største administrationsorganisation.