Vi mennesker ville ikke kunne overleve uden velfungerende økosystemer, og de tjenester de tilbyder. Bynatur er en værdifuld del af disse systemer. 
Det er svenske Lomma Kommune meget opmærksom på – kommunen kortlægger nemlig naturens økosystemtjenester, så de kan beskyttes og erstattes, hvis de lider skade eksempelvis ved byomdannelse.

– Arbejdet med økosystemtjenester har været med til at gøre Lomma Kommune attraktiv, folk flytter hertil, fordi her er grønt, fortæller Helena Björn, miljøstrateg i Lomma Kommune.

Helt fra begyndelsen af et byggeprojekt kortlægger og vurderer kommunen de økosystem-tjenester, der findes i området. Det sker ud fra et særligt skema, der er udviklet til formålet.
Skemaet inkluderer blandt andet: biologisk mangfoldighed, håndtering af regnvand, lokal regulering af klima, social interaktion, æstetik, og helse, for blot at nævne nogle få.
– Vi tager højde for rigtig mange biologiske, samfundsmæssige og kulturelle værdier, og det giver et bredt og nuanceret billede af naturens værdi, forklarer Helena Björn.

Prioriterer naturværdierne
– Ved at kortlægge økosystemtjenester får vi et overblik over hvilke værdier, der er på spil, og det kan sagtens ende med, at vi flytter projektet, hvis det vurderes, at værdierne i et område vil lide for stor skade, siger Helena Björn og uddyber, at de enkelte værdier og tjenester vurderes efter afværgehierarkiets principper.

Afværgehierarkiet er en tilgang til, hvordan vi planlægger, som vi kender fra eksempelvis danske VVM-redegørelser for påvirkning af miljøet.
I afværgehierarkiet prioriterer man først at undgå at gøre skade, herefter at minimere skade, så reparere skaden, og, som sidste udvej, at kompensere for skaden.
Med denne tilgang vurderer man mulighederne for hver enkel økosystemtjeneste i det område, hvor der planlægges at bygge.

– Ved at tænke sådan, finder vi måske ud af, at en bygning kan placeres 20 meter ved siden af, og at vi dermed kan bevare en gruppe træer, fortæller Helena Björn og fortsætter:
– Der er eksempelvis opført en ny skole, hvor vi planlagde byggepladsen sådan, at nogle store, flotte træer, kunne blive stående. Det er noget særligt at have store træer tæt op af nye bygninger, og det har gjort skolen meget populær.

Skader bliver kompenseret
Når det ikke kan undgås, at naturværdi og økosystemtjenester lider skade, kommer erstatningsnatur – også kaldet økologisk kompensation – ind i billedet.
– Der er mange følelser knyttet til naturerstatning, og det er derfor vigtigt at pointere, at vi skelner mellem to forskellige slags, siger Helena Björn og forklarer, at den ene handler om særlig værdifuld eller beskyttet natur – hvilket er den form for erstatningsnatur, vi oftest diskuterer i Danmark.
Den anden handler derimod om den mere ’almindelige’ natur, der ikke er beskyttet og ikke nødvendigvis har stor værdi som naturtype. Det kendetegner eksempelvis mange af byens grønne arealer.
Princippet er dog det samme i begge udgaver: ødelægger eller skader man naturværdi, skal man erstatte det så tæt på det påvirkede område som muligt.

Helena Björn fortæller om en græsplæne i et af kommunens villakvarterer, der var en attraktiv byggegrund. Her gik man ind og kortlagde økosystemtjenester.
– Vi fandt ud af at græsplænen blandt andet havde nogle vigtige sociale økosystemtjenester, og derfor skulle der i byggeriet kompenseres i området for tabet af disse. Det gjorde, at vi fandt et område, der skulle have været bebygget, men i stedet lod det være frit, siger Helena Björn.
I samme projekt blev træer flyttet ud langs vejene, hvor man samtidigt plantede flere.
– Det var aldrig sket, hvis vi ikke havde arbejdet på denne måde, så havde man fjernet træerne, bebygget det hele og økosystemtjenesterne ville være gået tabt, pointerer Helena Björn.

Det fungerer bedst, når hele kommunen er med
Lomma Kommune har udviklet på denne tilgang siden 1996, og på det seneste er Helsingborg Kommune også kommet med. Og det skal gøres rigtigt, før det virker.
– Man skal begynde med at de forskellige afdelinger i kommunen sætter sig sammen for at få en fælles forståelse for at det grønne har værdi – og at den berører alle kommunens afdelinger – om det så er på det sociale, tekniske eller på sundhedsområdet, siger Helena Björn.
Hun understreger, at den fælles forståelse skal være på plads, for at det virker, og først derefter bør man integrere metoden i kommunens processer.
– Selvom byggerier måske koster en lille smule mere, så er det en investering, der er alle pengene værd. Det grønne får plads, der er positiv respons fra borgerne, og det gør kommunen attraktiv for andre.

Uddrag fra Lomma Kommune, der viser de forskellige naturværdier og økosystemtjenester, der arbejdes med – se skema.

FAKTA

Hvad er økosystemtjenester?
Økosystemer er vigtige i sig selv, men også vores livsgrundlag og samfund afhænger af økosystemerne og tilhørende tjenester.

Økosystemtjenester inddeles ofte i fire kategorier:

• Naturlige goder – der kan beskrives som naturressourcer, eksempelvis fødevarer, vand og byggematerialer


• Regulerende tjenester er eksempelvis klimaregulering, CO2-optag og støjdæmpning


• Kulturelle tjenester omfatter blandt andet rekreative muligheder, æstetik og helse


• De støttende tjenester er vigtige, da de er med til at opretholde økosystemernes velbefindende. De inkluderer blandt andet biologisk mangfoldighed, næringsstoffers kredsløb og bestøvning.