skip to Main Content
Paneldebat: Beton, biler og bynatur

Paneldebat: Beton, biler og bynatur

image
Hvad skal der til for at sikre en bedre balance af det byggede og det groede miljø i byerne?
30.4.2024

Green Cities er igen i år en del af partnerskabet Nature Base, og vi træder op til Folkemødet med en spændende debat om grønnere byer.

Det sker på det gode skib Esther Jensen i Allinge Havn torsdag 13. juni kl. 14.00 – 14.45.

I debatten, der har fået titlen:  Beton, biler og bynatur vil vi drøfte, hvad der skal til, for at sikre en bedre balance af det byggede og det groede miljø i byerne?

Klimaforandringer, stress og en bekymrende tilbagegang i biodiversiteten er efterhånden velkendte problemer og konsekvenserne rammer os, uden vi tager den nødvendige handling. Grønnere byer med mere og bedre bynatur og naturbaserede løsninger er en del af svaret.

Selvom vi har vidst det længe, og har dokumenteret det i årevis, mangler der stadig en tilstrækkelig forståelse for betydningen af ​​bynatur – og reel politisk handling udebliver. Hvordan kan vi gøre op med den konstante marginalisering af grønne arealer og få vendt bynatur til at være en investeringsmulighed i stedet for blot en udgift?

Er løsningen at indarbejde en grøn norm i lokalplanerne, på lige fod med vores parkeringsnorm?
Eller kræver det en økonomisk tilgang, der kan sætte kroner og øre på de grønne områder? Det er nogle af de spørgsmål vi vil drøfte med deltagerne i vores stærkt sammensatte panel.

Deltagere i panelet:
Mette Dalsgaard (øverst tv) business development director, COWI
Søren Windell, rådmand, By- og Kulturforvaltningen (C), Odense Kommune
Solveig Bergmann Nielsen, stadsarkitekt, Rødovre Kommune
Niklas Sjøbeck Jørgensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Moderator er Susanne Grunkin, (nederst th) Landskabsarkitekt, Arkitema og medlem af styregruppen i Green Cities Europe



Nature Base byder i løbet af Folkemødet på en række spændende blå/grønne debatter på Nature Base scenen. Se hele Nature Base programmet her
Se programmet for Folkemødet her

Bag Nature Base står  idverde DK – de øvrige partnere er Danske Landskabsarkitekter, Københavns Universitet, Danske Anlægsgartnere, Landskabsrådet og Green Cities Europe

Back To Top
The Green City uses Googles cookies and scripts to analyse your use of our website anonymously, so we can customise its functionality and effectiveness and display advertisements. We also use Facebook, Twitter, LinkedIn and Google cookies and scripts, with your consent, to enable social media integration on our website. If you wish to change which cookies and scripts we use, you can alter your settings below.
Cancel