Af Susanne Reneé Grunkin
Ressourcestærke borgere i byerne tænker måske ikke så meget over, hvor afgørende det er, at større byer har offentlige parker. Det gør ressourcesvage borgere måske heller ikke. Til gengæld oplever de i højere grad konsekvenserne ved at mangle grønne miljøer.
Let adgang til offentlige parker er stærkt forbundet med bedre sundhed i forhold til både mennesker og i forhold til hele bykvarterer – men parkerne skal også være lokalt forankrede.
For byer behøver parker og grønne områder – vel at mærke af en kvalitet og med en udformning, der motiverer borgere til ophold og aktiviteter i grønne omgivelser. Derfor var man i storbyer som Liverpool i England og New York i USA også tidligt ude med at afsætte plads til det grønne, der skulle tjene offentlighedens behov for sundhed gennem ophold og rekreation.
Den første virkelige offentlige park – et grønt rum betalt af offentlige midler, på offentligt ejet jord og beregnet til at tjene offentligheden – var Birkenhead Park, nær Liverpool, England. Den blev designet af Joseph Paxton for at forbedre de fattiges trivsel. Parken åbnede i 1847 til et opland på omkring 10.000 mennesker.
Da landskabsarkitekt Frederick Law Olmsted besøgte Birkenhead i 1850, blev han inspireret til at bringe ideen hjem til Amerika. I 1857 vandt han og arkitekt Calvert Vaux konkurrencen om at skabe Central Park i New York City. Deres nu ikoniske design med 750 hektar store græsplæner, træer og snoede stier – kom til at definere, hvad amerikanere og europæere opfatter som ’en stor bypark’. Sidenhen kom Olmsted til at udforme over 100 store grønne parker rundt om i Amerika.
Nærhed til parker påvirker trivsel
I dag viser forskning, at nærhed til parker og rekreative ressourcer påvirker udviklingen fedme op gennem barndommen. I det sydlige Californien blev der indsamlet data i perioden mellem 1993 og 1996. 3173 børn i alderen 9-10 fra 12 samfund blev fulgt i otte år med det formål at indsamle oplysninger som objektivt målt body mass index (BMI). Man kunne konkludere, at børn med bedre adgang til park og rekreative ressourcer er mindre tilbøjelige til at opleve betydelige stigninger i BMI opnået. Man observerede, at parker og haver inden for en afstand på 500 meter fra børnehjem, havde positiv effekt i forhold til BMI.
Parken skal være relevant for de lokale
Byer behøver parker. Men det er afgørende, at udformningen sikrer, at parken opleves som relevant og vedkommende for de lokale borgere – de skal kunne føle sig hjemme. Det handler om kvaliteten af det grønne samt at den arkitektoniske kvalitet også dækker brugernes behov. Offentlige parker opnår i højere grad positiv effekt, når de kan tilbyde det, som borgerne efterspørger. Og det afhænger af den lokale kultur og beboersammensætning. Eksempelvis kan der nogle steder være særlig behov for at skabe tryghed, hvorfor omsluttende beplantning skal undgås mens god belysning skal priorteres. Det kan også være særlige behov for børn eller ældre, hvor børn skal inspireres til bevægelse, leg og læring mens ældre har behov for komfortable bænke med arm- og ryglæn placeret i rolige miljøer, hvor man kan betragte en god udsigt eller måske komme i samtale med en medborger.
De parker, der eksempelvis er turistattraktioner og tiltrækker folk udefra kan til gengæld opleves som fremmede for de lokale. New Yorks High Line-park fra 2009 løber gennem Chelsea-kvarteret på Manhattan, der er kendetegnet ved flere offentlige boligprojekter. Parken er en turistattaktion, men her har man samtidig mødt bekymring fra lokale, der ikke føler, at denne park er indrettet for dem. De oplever ikke, at de mennesker, der bruger parken ligner dem selv, og så bliver de væk. Med andre ord sikrer den blotte eksistens af en park ikke, at det lokale fællesskab nyder godt af det.
De parker i byen, der reelt tjener offentligheden – som har kvalitet og har en karakter og et indhold, som lokale borgere kan opleve sig trygge og hjemme i, er af stor betydning for sundheden. Disse parker vil kunne motivere borgere til ophold, samvær og bevægelse i grønne omgivelser og de kan bidrage til øget trivsel for de nye generationer.
Susanne Renée Grunkin, formand Danske Landskabsarkitekter på vegne af Green Cities, DK
Læs mere om Fast Company her og her
Følg os på:
