Hvad skal der til for at et bytræ bliver en succes?
Size matter! – fastslog Oliver Bühler, teaching associate professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Skovskolen, da han for nylig holdt oplæg om bytræers trivsel ved konferencen ”Build for Biodiversity”. Programpunktet var faciliteret af Green Cities.
– Størrelsen på bytræet er afgørende, fordi træet først får en positiv kulstofbalance, når det har en vis størrelse og alder. Så økosystemerne er virkelig afhængige af, at vi har et stort træ, understregede Oliver Bühler.
– Så når vi laver strategier for biodiversitet og træer – skal vi ikke nødvendigvis gå så meget efter, hvor mange træer, der står – men i stedet tænke kronedække ind, opfordrede Oliver Bühler og henviste til et amerikansk studie som viser, at et træ bidrager negativt til kulstofbalancen indtil, det bliver omtrent 35 år.
– Set i det lys er det bekymrende, at senere målinger viser, at et gennemsnitligt bytræ kun bliver 40 år.
Aldersaspektet er afgørende
Træets alder er afgørende for, at det kan bidrage til biodiversitet.
– Vi har den udfordring i Danmark og i mange andre lande – at det ældre segment er underrepræsenteret.
– Vi har for få gamle træer, og mange arter som fugle, svampe larver, flagermus og insekter er netop knyttet til gamle træer.
– Så vi skal sikre, at der kommer flere gamle træer. Det kan vi gøre ved at bevare de unge træer, der har potentiale. Og her er de første 15 år afgørende for, hvordan træet vil udvikle sig – her skal man eksempelvis have styr på at vælge de rigtige arter, sørge for at der nok med jord og at den art, man får leveret, også kan trives i fremtidens klima.
Vi skal åbne lidt for skyklapperne
Oliver Bühler understregede, at træer har meget forskelligt vækstpotentiale – og at der ikke er særlig mange hjemmehørende arter, som er egnede som bytræer på de mere pressede voksesteder.
– Så når det nu er vigtigt at komme op i størrelsen og modarbejde de her ekstreme vækstbetingelser, som hersker mange steder i byen, giver det god mening at kigge lidt på de arter, der har noget kraft i sig.
– Når vi taler biodiversitet, oplever jeg, at det ofte bliver reduceret til en diskussion om hjemmehørende arter versus eksoter. - Vi har hjemmehørende arter, som klarer sig i byen – men der er ikke nok, og klimaændringer og nye skadevoldere reducerer antallet yderligere, pointerede Oliver Bühler
– Så jeg kunne ønske mig, at vi åbnede lidt for skyklapperne og tog nogle af de andre økosystemtjenester som for eksempel klimaregulering og kulstofoptag med ind i regnestykket, når vi taler om sorter.
– Der er eksempelvis stor forskel på, hvordan træer kan håndtere varmen – og undersøgelser viser, at mange eksotiske træer er bedre til at håndtere byklimaet kombineret med tørre og varme somre end hjemmehørende arter.
– Og hvis vi gerne vil have at vores træer bliver 30 år og helst ældre, så skal vi jo plante i forhold til de vækstbetingelser, vi forventer at have om 30 år, pointerede Oliver Bühler og fremhævede bl.a. arter som nye elmearter, purpur-el og og forskellige arter af eg – både hjemmehørende og eksotisk – til beplantning i byerne. Det er dog altafgørende at vi har fokus artsdiversiteten i vores bytræbestande for at gøre dem så robuste som muligt.
Hvad kan vi gøre i ventetiden?
Indtil træerne bliver så store, at de bidrager til øget biodiversitet, kan man finde nogle træer, som vi kan øve kontrolleret hærværk på.
– Det kan være alt muligt fra at bore, brænde eller sprænge. Dog er det ikke alle træer, vi kan gå ud og veteranisere på, selv om vi så gerne vil skabe mikrohabitater for andre organismer.
– Det er for eksempel ikke træerne på Kalvebods Brygge eller de træer, der står i Kongens Have. Vi skal ej heller veteranisere træer, hvor der er publikumsfærdsel – eller der hvor det kan være med til at skabe nogle risikotræer. Det skal heller ikke være de træer, der har potentiale for at blive veterantræer på et tidspunkt – vi skal ikke ødelægge dem før tid.
– Men vi kan formentlig godt finde træer, som står lidt afsides i en bevoksning i en bynær skov og prøve på dem.
– Vi skal ej heller veteranisere ti træer i eet hug – fordi de mikrohabitater vi skaber i træet, de er der kun for en bestemt tidsperiode, så det giver bedre mening at veteranisere over en længere periode, så habitaterne også er til stede tilsvarende, opfordrede Oliver Bühler.
Oliver Bühlers ti gode bud til plantning af træer
1. Projektgranskning med fokus på vækstvilkår:
Er der overensstemmelse mellem plantevalg og etableringsmetode?
2. Plant i god vækstjord:
Plant i jord med god tekstur og struktur og sørg for, at jorden uden for plantehullet gøres tilgængeligt for træets rødder, for eksempel ved at løsne plantehullets bund og sider.
3. Hverken for meget eller for lidt vand:
Vand i etableringsfasen er vigtigt for sikring af tilfredsstillende vækst. I bedets bund sikres gode dræningsforhold, så planten ikke drukner.
4. Undgå udtørring og frost inden plantning:
Roden kan blive udsat for udtørring og frost i forbindelse med plantning, hvis den ikke plantes eller sættes i indslag straks.
5. Plant i rigtig højde:
I et plantebed, hvor jorden er løsnet, sætter rodklumpen sig. Plant derfor hellere for højt end for dybt.
6. Gødning er godt:
Gødning i træets etableringsfase øger muligheden for god etablering, men hjælper kun såfremt pH-værdien ikke er højere end 6,5.
7. Støt planten:
Opbinding sikrer uforstyrret rodvækst, men skal løbende løsnes i træets første leveår. Et træ i tilfredsstillende vækst skades af en for stram binding.
8. Beskær planten ved etablering:
I forbindelse med plantning foretages etableringsbeskæring, der bringer balance mellem rod og top og flytter væksten op i træet.
Det anbefales særligt til kraftigt voksende træer.
9. Plant i åbent bed:
Plant i åbent bed, for det nyplantede træ med belægning helt ind til stammen har svært ved at vokse. Mange ting kan gå galt i udførelsen, selvom man vil det godt.
10. Undgå vejsalt:
Vælg et voksested så skader fra eventuelt vejsalt begrænses. Dernæst beskyt træet med saltværn, brug alternative tø midler eller slet ingen.
Følg os på: