Så er det nu, hvis et af jeres ambitiøse, grønne projekter skal være med i konkurrencen om at blive nomineret til at deltage i den internationale konkurrence `European Green Cities Award´.
Konkurrencen kører i to step – i første omgang skal der vælges et projekt, som kan repræsentere Danmark i den internationale konkurrence, hvori 13 EU-lande deltager.
Som en del af Green Cities kampagnen gennemføres en årlig international konkurrence.
`European Green Cities Award´ blev gennemført første gang i 2020 med deltagelse af syv lande – her blev Belgien udråbt som vinder.
I den nye kampagne `More Green Cities for Europe´ deltager 13 EU-lande. Og det er disse lande, der nu konkurrerer om at vinde `European Green Cities Award´.
Hvilke projekter kan deltage?
Konkurrencen efterspørger projekter, der udnytter merværdien af grønne infrastrukturer – og understøtter et eller flere af de fem temaer i Green Cities kampagnen, som er: social sammenhængskraft, trivsel, klima, biodiversitet og økonomi.
Projekterne kan favne alt fra en spændende, grøn skolegård, en ny park med sports- og legefaciliteter til et grønt renoveret industriområde.
Ud fra de indsendte projekter vælger den danske jury det projekt, som skal repræsentere Danmark i den internationale konkurrence.
Den danske jury, der er sammensat af repræsentanter fra forskellige grønne brancheorganisationer, består af: Jon Pape, formand Park- og Naturforvalterne, Søren Sømod formand, Danske Anlægsgartnere, Peter L. Jensen, indehaver, Johansens Planteskole og for Danske Landskabsarkitekter deltager Helle Hangaard, leder Arkitema Urban.
De 13 lande der deltager i konkurrencen er: Belgien, Bulgarien, Danmark, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Polen, Portugal, Sverige, Tyskland og Ungarn.
Det er gratis at deltage.
Læs om Green Cities Award 2020 her
Se det danske projekt 2020 her – her kan også findes inspiration, til hvordan I kan præsentere jeres projekt.
- FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE
Projektet skal understøtte et eller flere af de fem temaer: social sammenhængskraft, trivsel, klima, biodiversitet og økonomi.
Beplantning skal være en vigtig del af projektet.
Projektet skal være fuldt realiseret og taget i brug efter 1. januar 2016.
Det er den organisation, som finansierede projektet, der indsender det til konkurrencen. - DELTAGERFORMULAR
Formular til indsendelse af projekt finder du her
Formularen udfyldes på engelsk og indsendes sammen med billedmateriale til Danske Planteskoler taj@hortiadvice.dk senest 25. juni 2021.
- TIDSFORLØB
6. august – det danske vinderprojekt offentliggøres.
6. september – de 13 projekter sendes til den internationale jury
6. oktober – den internationale jury afgiver deres stemmer
Dato og sted for prisoverrækkelsen annonceres senere. - PRÆMIE
Præmien består primært af æren – og en masse opmærksomhed om ens projekt.
Derudover modtager vinderen et trofæ.For yderligere oplysninger kontakt projektleder
Birte Kennedy, info@green-cities.dk
Følg os på: