skip to Main Content
Green Cities debuterede på Danske Parkdage

Green Cities debuterede på Danske Parkdage

image
24.10.2018

Green Cities var massivt tilstede ved Danske Parkdage kongressen i Høje Taastrup for nylig. Det var første gang projektet, der arbejder for mere BYNATUR, mødte målgruppen. Og det gik rigtig godt.

Fra en stand i foyeren på Teknologisk Institut præsenterede Green Cities sig via informative roll ups og en brochure fortalte mere detaljeret om formålet med Green Cities projektet.
De mange interesserede, der besøgte standen, gik derfra med kaffekrus og kuglepen med Green Cities logoet – og var på den måde med til at bringe budskabet videre.

Alt i alt matchede Green Cities tilstedeværelse perfekt de emner, der i øvrigt var på programmet for Danske Parkdage, der er arrangeret af Park- og Naturforvalterne.

– Vi var glade for at have Green Cities med til Danske Parkdage, siger Kirsten Lund Andersen, formand for Park- og Naturforvalterne og med i Styregruppen bag Green Cities projektet.

– På Danske Parkdage beskæftigede vi os med rammevilkår for at sikre mere bynatur og at grønne dagsordner bliver sat. Dette ikke mindst set i lyset af, hvordan vi kan påvirke, stat, politik, civilsamfund og blive en bedre aktør i marked for at få grøn gennemslagskraft.

Green Cities hjemmesiden er i luften
Også Henning Roed, formand for Danske Planteskoler og projektejer på den danske del af EU-projektet ”Green Cities for a Sustainable Europe” glæder sig over projektets deltagelse i Danske Parkdage.

– Det er er meget positivt, at der er en stor interesse om Green Cities – og vi at fik lejlighed til at komme i dialog med målgruppen, siger Henning Roed og henviser til, at der nu er formuleret kommunikationsstrategi og kernefortælling for Green Cities projektet.

– Det betyder, at de fem brancheorganisationer, der står bag den danske del af Green Cities, i samlet flok kan gå ud og kommunikere vores kernefortælling og kernebudskaber. Netop det at vi alle fortæller den samme historie – de samme budskaber – igen og igen kan bidrage til, at vi får igangsat en debat om behovet for at vi får mere bynatur, og at vi får politikernes opmærksomhed.

– Vi er glade for at hjemmesiden for ”Green Cities for a Sustainable Europe” nu er i luften. Her vil vi opdatere med nyheder og de aktiviteter, vi gennemfører i Green Cities projektet, siger Henning Roed og henviser til, at der i øjeblikket arbejdes med at tilrettelægge en konference på Christiansborg.

– Ved konferencen 9. januar 2019 vil der blive oplæg med spændende oplægsholdere – og efterfølgende debat med inviterede politikere.

Back To Top
The Green City uses Googles cookies and scripts to analyse your use of our website anonymously, so we can customise its functionality and effectiveness and display advertisements. We also use Facebook, Twitter, LinkedIn and Google cookies and scripts, with your consent, to enable social media integration on our website. If you wish to change which cookies and scripts we use, you can alter your settings below.
Cancel