skip to Main Content
Grøn Norm har fået fodfæste

Grøn Norm har fået fodfæste

image
Henning Roed, formand, Green Cities, glæder sig over, at Grøn Norm 2.0 nu er kendt – og anerkendt – både i den grønne branche og i kommunerne.
29.8.2021

– Folk kender Grøn Norm – og de ved, hvad den står for, konstaterer Henning Roed, formand for styregruppen i Green Cities, der gennem tre dage på den velbesøgte Have & Landskab udstilling i Slagelse fik talt med mange af de besøgende hos Green Cities standen.
Her gik snakken om behovet for mere bynatur – og at Grøn Norm, kan være et af de redskaber, der viser vej.

Henning Roed glæder sig især over dialogen med de forskellige faggrupper fra fra kommunerne.
– Det er kommunerne, der har vores primære fokus – da det er kommunerne, der skal flytte grænser og fokusere mere på at investere i flere grønne områder.

Det er blandt andet baggrunden for, at de fem grønne brancheorganisationer bag Gren Cities i et samarbejde med 3F Den Grønne gruppe og BAT Kartellet for nylig har udsendt en folder til alle kommuner og regioner med fakta og argumenter for grønnere byer.

– Hensigten er at klæde politikerne bedst mulig på til kommunalvalget i november, så vi får prioriteret mere bynatur. For der er ingen tvivl om, at det kan betale sig at investere i flere grønne områder i byerne, understreger Henning Roed.
– Klimaudfordringerne og den faldende biodiversitet vil naturligvis få stort fokus i den kommende valgkamp – men politikerne har også – især i forbindelse med corona restriktionerne set behovet for borgernes ønsker om udeliv og grønne oplevelser.

– Og her kan Grøn Norm være med til at inspirere og bane vejen for, at flere kommuner får sat skub i aktiviteterne.

Udover at inspirere til flere grønne kvadratmeter kan Grøn Norm også inspirere på andre måder.
– En af de besøgende landskabsarkitekter på Gren Cities standen fortalte, at hun havde brugt Grøn Norm som element i en opgave i forbindelse med en eksamensopgave.
– Det er også godt at høre, den slags fortællinger, mener formanden, der glæder sig over tre vellykkede dage på Have & Landskab Udstillingen.

Følg os på:

Back To Top
The Green City uses Googles cookies and scripts to analyse your use of our website anonymously, so we can customise its functionality and effectiveness and display advertisements. We also use Facebook, Twitter, LinkedIn and Google cookies and scripts, with your consent, to enable social media integration on our website. If you wish to change which cookies and scripts we use, you can alter your settings below.
Cancel