18 visionsplaner for bynatur i Høje-Taastrup Kommune vil give alle husstande adgang til bynatur – og indflydelse på bynatur inden for en afstand af en kilometer.
Det var et af budskaberne ved den nyligt gennemførte Build for Biodiversity konference, hvor Green Cities var vært for et dialogforedrag om, hvordan man som kommune kan arbejde målrettet med bynær bynatur.
Fortællingen om arbejdet med de 18 visionsplaner for bynær bynatur i Høje-Taastrup Kommune blev præsenteret af Kristel Helena Jelstrup Hansen, landskabsarkitekt og projektleder Høje-Taastrup Kommune og Lars Brøndum, biolog COWI – det hele blev bundet sammen ved hjælp af Susanne Grunkin, Danske Landskabsarkitekter, der på dagen repræsenterede Green Cities.
– Det begyndte med, at byrådet vil sikre bynatur og biodiversitet, forklarede Kristel Helena Jelstrup Hansen og henviste til, at der de overordnede rammer for indsatsen blev sat efter en temadrøftelse i 2021.
– Vi besluttede at lave visionsplaner, hvor borgerne maksimalt må have en kilometer til et grønt område fra deres bolig.
– De fleste kommuner arbejder med 300 meter – det gør vi også – forskellen her er, at borgerne har medindflydelse i hele processen, både ved igangsætningen men også i den langsigtede plan.
Borgerinddragelsen har været gennemgående i hele processen i Høje-Taastrup Kommune, der blandt andet har gennemført ”Tour De Natur” møder, hvor der var fokus på både naturindholdet, kulturen og de sociale værdier.
– Målet med ”Tour De Natur” møderne var både at skabe ejerskab til visionsplanerne men også at indhente vigtig lokal viden om de enkelte områder, forklarede projektlederen
Dialog med borgerne er vigtig
Biolog Lars Brøndum, der blev involveret i projektet for at vurdere muligheder og indsatser for de 18 områder fortalte, at han begyndte med at se på den natur, der var i forvejen.
– Det er altid nemmere at bygge på det, der er der i forvejen i stedet for at begynde helt fra bunden.
– Vi så på områderne – og hvad der allerede er af værdier at arbejde med – og hvordan vi kan øge naturværdien uden at det nødvendigvis skal ske på bekostning af borgernes brug af området, forklarede Lars Brøndum, der også understregede betydningen af dialogen med borgerne.
– Når man laver om på ting, er det utrolig vigtigt, at man fortæller borgere og brugere, hvorfor man gør det – så de føler sig oplyste om, hvad der sker og hvorfor det sker.
– Når man bare lader et område stå til med højt græs, og det som folk opfatter som ukrudt, er der nogle det begynder tænke hvorfor nu det – har kommunen ikke råd til at luge deres ukrudt i parken?
– Derfor er det vigtigt at møde borgere og slutbrugere på deres hjemmebane og fortælle, hvad vi forsøger at nå frem til, og hvorfor vi lader de her områder stå.
– Der er for eksempel mange, der har en stærk holdning til brændenælder. Men når vi så går ind og taler om, hvorfor vi gerne vil lade brændenælder stå i nogle områder – og at fire af de danske dagsommerfugle, der lægger æg og hvor larverne lever af brændenælde, så bliver det tydeligt, at brændenælderne udfylder en funktion.
– Og så er det ikke længere bare ukrudt.
Elementer i biologens værktøjskasse
I dialogforedraget hev Lars Brøndum også en række gode råd op af biologens værktøjskasse.
Han pointerede blandt andet, at udover der skal sikres føde til dyr og insekter – skal man også tænke på, at føden er fordelt på arterne.
– Der skal være føde til de arter, der er om foråret, der skal også være føde hen over sommeren, når alt er i fuldt flor – og man skal også se på, om der er ”den sene natmad” til de arter, der kommer i efteråret, forklarede Lars Brøndum og fremhævede betydningen af de såkaldte strukturelementer.
– Det er udover føden samtidig vigtigt, at der skabes leve– og gemmesteder.
– Det kan godt være, at der er masser af mad – men hvis der ikke er et sted, hvor smådyr kan bo, risikerer de at blive spist af naboens kat, så snart den kommer forbi.
– Så der skal være de her elementer, der tiltaler dyr til at lave et levested. Det kan være stensætninger – eller steder, hvor smådyr kan gemme sig ind under træstammer, kvasbunker, og kvashegn. Alle de her elementer er med til at skabe både variation og levesteder på arealerne.
– Så vi kan kombinere indsatsen idet strukturelementerne også bidrager til at gøre områderne mere interessante for borgerne – så det er god synergi.
Fakta
Byrådet har besluttet, at borgerne i Høje-Taastrup Kommune maksimalt skal have en kilometer til natur i eller tæt på byen.
Derfor bliver naturen, biodiversiteten og friluftsmulighederne styrket i 18 bynære naturområder forskellige steder i kommunen.
I 2021 var der en omfattende borgerinddragelse.
De 18 områder i visionsplanen er:
Baldersbrønde, Skydebaneskoven, Egeskoven Friluftspark, Kilen, Sengeløse Grusgrav, Engvadgårdsparken, Forten, Selsmosen, Kvartersparken Gadehave, Vandværksparken, Brandvænget, Hakkemosen, Bohusparken, Holmehaven, Thorsbroparken, Agersøparken, Røjlegrøften Naturpark og Fløngskoven.
De første to projekter af de 18 visionsplaner i Høje-Taastrup Kommune er netop igangsat.
Arbejdet kører frem til 2026.
Høje-Taastrup Kommune dækker et areal på 78,3 km2
De 18 visionsplaner dækker et arale på 1,7 km2 hvilket svarer til 2,2, procent af det samlede areal.
Læs de 18 visionsplaner for Høje-Taastrup Kommune her
Følg os på:
