skip to Main Content
Holland vinder tredje udgave af Green Cities Europe Award

Holland vinder tredje udgave af Green Cities Europe Award

image
De glade vindere blev præmieret ved en ceremoni i Paris i aftes. Alkmaar valgte en lokal, pragmatisk tilgang til at løse de aktuelle miljøudfordringer via mere bynatur. ©Bongrand-sensation
9.12.2022

Efter Beringen i Belgien i 2020 og Nantes i Frankrig i 2021, vinder Alkmaar i Holland 2022 Green Cities Europe
Award 2022 med sit inspirerende “Greening & Biodiversity” program. De glade vindere blev præmieret ved
en ceremoni i Paris i aftes.

Alkmaar er en charmerende hollandsk by, berømt for sit ostemarked. Det er også en dynamisk by, som
valgte en lokal, pragmatisk tilgang til at løse de aktuelle miljøudfordringer via mere bynatur.
Med programmet Greening & Biodiversity” skal træer og planter bidrage til at bekæmpe opvarmning i byen,
håndtere massiv regn og modvirke tab af biodiversitet.
Og i løbet af få måneder blev en række forsømte rum forvandlet til lokale grønne oaser.

Alkmaars mål er at skabe 50.000 kvadratmeter grønne områder på syv år. En mulighed, som Stadswerk072, organisationen med ansvar for ledelse og vedligeholdelse af Alkmaar, har grebet med begge hænder.
Første skridt var at identificere og genskabe jordens permeabilitet i en række livløse og ”vandtætte” områder – der kunne drage fordel af en hurtig transformation: små pladser, banker, parkeringspladser og rundkørsler.
Plantevalget fokuserer på biodiversitet, med et stort udvalg af træer, bærbærende buske, vilde blomster, blomstrende løg og stauder.
I projektet fokuseres også på at, lokale beboere inddrages i planlægningen

På to år er 50 procent af målsætningen allerede nået med flere miniparker, byblomstenge, nyplantede banker og biodiversitetsvenlige rundkørsler.
Disse målrettede og let tilgængelige indgreb har haft en afgørende betydning for byen og dens indbyggere, ikke blot forbedret livskvaliteten og den lokale biodiversitet, men også genoprettet det naturlige vandkredsløb.

Alkmaars “Greening & Biodiversity” projekt begejstrede den europæiske jury, fordi det viser, hvordan plantebaserede løsninger nemt kan afhjælpe lokale miljøudfordringer.

13 EU-lande deltog i den internationale konkurrence – heriblandt Danmark, hvis bidrag Gellerup Ny Naturpark – er et mønstereksempel på, hvordan et smukt koncept for grønnere byer kan få stor effekt ved at være til inspiration for almennyttige områder.

Læs mere om Green Cities Award her

Videopræsentation af vinderprojektet

 

Følg os på:

Back To Top
The Green City uses Googles cookies and scripts to analyse your use of our website anonymously, so we can customise its functionality and effectiveness and display advertisements. We also use Facebook, Twitter, LinkedIn and Google cookies and scripts, with your consent, to enable social media integration on our website. If you wish to change which cookies and scripts we use, you can alter your settings below.
Cancel