TANKER OM DET GRØNNE I BYERNE HAR VIRKELIG SPREDT SIG – som en bredt forankret bevægelse
”Er det rimeligt at kalde grønne områder, parker og solitær beplantning i byerne, for natur?”
Dette og mange andre gode spørgsmål og kommentarer fandt deres vej tilbage til Green Cities via inbox eller som direkte kommentar i forlængelse af debatindlægget ”Plant flere træer i byerne – de kan beskytte os mod hedebølger, der blev bragt i Dagbladet Information, 27. august. Indlægget er i øvrigt blevet delt 1013 gange.
Spørgsmålet blev stillet af en læser, hvis professionelle hverdag blandt andet er, at være træfælder på Fyn.
Og det peger på en bredt forankret bekymring for natur og grønne udemiljøer, hvor vi bor og lever. Det gælder både i de tætte nye byudviklingsområder i større byer, men det gælder også i mindre byer og boligmiljøer rundt om i landet. Her kan man også gøre en forskel, der betyder noget.
Spørgsmålet er relevant. Der findes flere definitioner på NATUR – alt efter hvilken vinkel man ser det fra og alt efter hvilke teorier, man støtter sig op ad. Lige fra: at natur alene er det , der gror af sig selv og er uberørt af mennesker, til at natur er alt – også det man planter og kontrollerer. Og diskussionen rækker langt tilbage i historien om menneskets forskellige opfattelser af natur gennem tiderne.
Alt det er umuligt at forklare i et debatindlæg. Derfor vælger Green Cities at favne ALT det grønne – ikke mindst i by- og boligområder. Fordi der er brug for det grønne. Vi kalder kalder det også nogen gange ‘bynatur’ – et nyere begreb, som vi i Green Cities derfor også er med til at indkredse definitionen af.
Mange bække små
Træfælderen har selv en ganske kort beskrivelse af sin ydelse på hjemmesiden: ”hvad ønskes fældet, er det nødvendigt at fælde?”. Alene disse få ord betrygger os i, at dialogen om det grønne med kunder og bygherrer giver øget fokus på betydningen af det grønne.
‘Natur’ eller ej. Træfælderen gør også en stor forskel, når han anbefaler sine kunder, at vente minimum et år med at rydde en have, som de lige har overtaget for at se, hvad der skyder op. Vi skal passe godt på det grønne vi har, som er sundt og i god vækst.
“Giv et plantet træ til hver dansker. Det bliver så planet i skatteyderens have, i ejerforeningens have, i boligforeningens have,” var ideen fra en anden læser.
God ide, men skal vi virkelig vente på, at vi får besluttet dette og får etableret offentlige systemer, der kan administrere det på skatteydernes regning?
Hvor tit står vi ikke og mangler en gaveidé til særlige lejligheder?
På planteskolen finder man de mest værdifulde gaver: Filippa kan i dåbsgave få sit eget æbletræ af sorten ‘Filippa’. Det unge brudepar kan få deres eget Duetræ ‘Davidia involukrata’ sammen med ønsket om fred og lykke i ægteskabet. Igen, vi ved godt, at vi alle hver især selv kan gøre en forskel gennem vores handlinger.
Større strategier med virkning
I de større byer kan man gøre en forskel ved at tænke i helheder. Det havde en tredje læser kommenteret på.
”Træerne alene er ikke nok. Uden vand dør træerne. Man skal derfor have en strategi for både træerne og vandkredsløbet. Man kan sørge for at nedsive regnvandet eller opbevare det lokalt, når der er overskud, i stedet for at lede det til renseanlæg. Når der er tørke, kan man så bruge det til at vande træer og andre grønne områder.”
Dette er jo netop de potentialer, som vi i langt højere grad kunne udnytte gennem økosystemtjenesterne, som debatindlægget beskriver. Men det kræver plads. Og det er en mangelvare i de større byer, hvor man ofte prioriterer pladsen til tæt byggeri. Heldigvis er der eksempler på at andre større byer i verden, der tænker anderledes. Green Cities vil bidrage til at sprede den viden til beslutningstagere i Danmark.
Bevægelse mod grønnere byer
“Fint nok med flere træer – meeen jeg har godt nok endnu ikke hørt, at nogle er døde fordi der manglede træer i byen. Det er et godt emne at tage op, men pas på at argumenterne ikke bliver for tynde og useriøse,” lyder en bekymring fra endnu en læser.
Det kan man sige, men sandheden er jo, at vi bl.a. i TV2 News, hen over forsommeren, så flere indslag om, hvordan borgere og turister i de sydeuropæiske storbyer søgte mod parkerne og under træerne uden den kraftige hedebølge.
Borgere med egne haver eller aircon skal nok klare sig. Men hvad med de mindre velstillede, de svage borgere, de hjemløse?
Igen, hvor bygninger oftest er for nogle, så er byens offentlige parker og grønne områder for ALLE. Dette sociale perspektiv bringer Green Cities også helt frem på dagsordenen.
Vi vil lytte opmærksomt til de mange henvendelser, vi får fra de som følger Green Cities. Det bidrager samlet set til at skabe den forandring, vi er sammen om. Der er stor efterspørgsel – ja, en bevægelse hen mod grønnere byer.
Læs debatindlægget her
Følg os på:
