– Man kan ikke løse klimakrisen uden at tage fat på biodiversitetskrisen, og omvendt, pointerede Bengt Holst ved en konference for nylig.
Den erfarne biolog og naturformidler demonstrerede med en række konkrete eksempler, hvordan klimakrisen og biodiversitetskrisen hænger uløseligt sammen.
Holst, som har arbejdet med naturbevarelse og biodiversitet både nationalt og internationalt gennem flere årtier, pointerede også, at det danske landskab, der i dag er domineret af monokulturer i landbrug og skovbrug, skaber et ugunstigt miljø for biodiversitet.
Han fremhævede, at biodiversitet kræver fire fundamentale elementer: plads, kompleksitet, sammenhæng og ro.
– Selvom små grønne områder i byerne ikke alene kan redde biodiversiteten, har de alligevel en vigtig effekt, da de bidrager positivt til menneskers trivsel og sundhed, samtidig med, at de fungerer som små lommer af biodiversitet, der kan understøtte lokale økosystemer.
– Biodiversitet bør tænkes ind i alle faser af byudvikling. Det nytter ikke at planlægge byen og bagefter drysse grønne elementer ud hist og her. Vi skal bygge med naturen og ikke imod den.
Naturdannelse er afgørende
En anden væsentlig pointe i Holsts oplæg var betydningen af naturdannelse for fremtidens beslutningstagere.
– De børn, der i dag undersøger græsset i en lille grøn lomme, er dem, der om 20-30 år skal træffe beslutninger om vores landskab og bymiljø. Hvis de ikke får mulighed for at opleve naturen og dens kompleksitet fra barnsben, mangler de grundlaget for at træffe bæredygtige beslutninger senere i livet, fortsatte Holst, der også fremhævede vigtigheden af at prioritere hjemmehørende plantearter i byerne, da disse arter er bedre tilpasset de lokale økosystemer.
– Ved at vælge hjemmehørende træer og planter kan man styrke samspillet mellem planter, insekter og dyr, og dermed skabe et mere robust bymiljø.
Holsts afsluttende budskab var klart:
– Naturen er stærk, hvis vi giver den lov til at være det.
– Det kræver dog, at vi tænker biodiversitet ind fra begyndelsen og sikrer, at grønne områder får lov til at udvikle sig frit og i sammenhæng med den omkringliggende natur.
