Indlægget er bragt på Jyllands-Postens online portal 25. april her – og i papiravisen søndag 26. april.

Af Susanne Renée Grunkin, formand for Danske Landskabsarkitekter på vegne af Green Cities for a Sustainable Europe


Mange innovative løsninger er kommet ud af at mennesker gennemlever kriser som krige, naturkatastrofer og pandemier. Da corona-krisen fik samfundet til at trykke på den store pauseknap kunne vi se byen i et nyt lys: vi kan holde virksomhederne i gang uden at optage så meget plads i byerne, til gengæld er der slet ikke nok grønne områder til pause og rekreation i god afstand fra hinanden.
Virksomhederne kan spare dyre kvadratmeter og til gengæld få flere grønne kvadratmeter i byerne!

Det er langt hen ad vejen lykkedes for virksomhederne, i den seneste måned, at holde aktiviteterne i gang fra hjemmekontorer spredt over store afstande. Så mon vi nogensinde vender tilbage til den gammeldags fabrikskultur, hvor det forventes, at alle skal være samlet på ét sted på samme tid?

I tænkningen af moderne arbejdspladser med høj grad af teknologiske værktøjer, som lige nu for alvor er sat i spil med, virtuelle teamworks, videomøder og byggebranchens digitale modeller, så kan arbejdslivet jo også fremover foregå i stor afstand af arbejdspladsen. I denne nye tendens er arbejdspladsen på vej til at blive virtuel og arbejdet bliver i højere grad ’distribueret’.

Fra en hjemmearbejdsplads kan vi intervaltræne, intervalarbejde og intervalpasse vores børn på en og samme dag. Vi kan få mere tid med vores familier og nyde vores hjem. Og vi behøver ikke at optage så mange tomme kvadratmeter hus eller lejlighed i dagtimerne og tomme kvadratmeter på arbejdspladsen i aften- og nattetimerne. 
Vi kan se for os, at en del kontorkvadratmeter i byerne er dødvægt, vi hellere vil undvære, hvis vi skal trimme for at komme hurtigt videre ud af krisen.

Der er selvfølgelig stadig brug for en god adresse i byen, en reception, nogle kontor- og mødefaciliteter og måske kantinemulighed. Men ellers …. kan mange dyre kvadratmeter hvert år spares. Spares kan også parkeringspladser i byerne og færre skal spilde tid i bilkøer på indfaldsvejene.

Der bliver simpelthen renere luft og mere plads i byerne, som vi kan veksle til flere tiltrængte, grønne kvadratmeter.

Corona-krisen har øget vores fokus på sundhed og på nødvendigheden af flere grønne kvadratmeter i de større byer, så vi kan opretholde tilstrækkeligt med sunde, rekreative omgivelser også i tætte bydele. 
De grønne arealer har i årevis været under et stærkt pres – og det er blevet ganske tydeligt her under krisen – at der simpelthen ikke er plads til alle borgere, hvis man samtidig skal undgå at komme for tæt på hinanden.

Ligesom andre store samfundskriser som krige og naturkatastrofer har givet anledning til innovation, så kan pandemien, vi gennemlever nu, blive en del at løsningen på kampen om pladsen i de større byer. Nye arbejdskulturer frigiver kvadratmeter i byerne, der kan omsættes til flere grønne og sunde kvadratmeter og som igen kan afbøde kampen om pladsen i de større byer.
Vi har stået sammen for hinandens sundhed, trivsel og tryghed. Vi ved, hvad der er på spil. 
Den virkekraft vi har oparbejdet, i kampen om sundhed for alle, vil vi kunne tage med på den anden side af krisen, så vi indretter os klogt og sundt i byerne.

Følg os på: