
Af Per Axelsson, Landskabsarkitekt LAR/M
Det er tid til en grøn offensiv for at skabe mere bæredygtige og sunde byer.
Træk vejret! Ren luft er en menneskeret, fastslog FN´s generalforsamling i 2022.
Men som med andre rettigheder er der stadig et stykke vej, før det gælder alle menneskers livsmiljø. De seneste år har fokus på planternes evne til at rense og forbedre vores miljø fået en stigende opmærksomhed.
Forskning i træers evne til at rense luften foregår nu over hele verden, især i byer hvor luftforureningen er størst – men også i Skandinavien, hvor luftkvaliteten heldigvis generelt er bedre end mange andre steder i verden.
Regioner og institutioner, der forsker aktivt inden for området, inkluderer Nordamerika, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Kina, Indien, Australien og Brasilien.
EU arbejder på at skærpe lovgivningen om luftkvalitet. Fra 2030 vil der gælde nye grænseværdier, og luftkvalitetsmålinger skal udføres koordineret i alle medlemslande. Borgere får også mulighed for at anlægge retssager og søge erstatning, hvis luftkvaliteten i deres miljø er sundhedsskadelig. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur skyldes 300.000 årlige dødsfald dårlig luftkvalitet. Børn er særlig udsatte, da dårlig luft hæmmer deres udvikling og forkorter deres levetid. Her spiller træer og vegetation en vigtig rolle som en del af løsningen.
Træer har været en del af byplanlægningen i tusinder af år, men deres rolle har ændret sig. I oldtidens Mesopotamien og Egypten blev træer plantet langs veje for at skabe skygge og forbedre miljøet. Under antikken i Grækenland og Rom tjente træer både æstetiske og symbolske formål.
Under industrialiseringen og urbaniseringen blev behovet for træer og parker større. I dag fokuserer byplanlægning på bæredygtighed, klimaresiliens og økosystemer. Træer bruges i stigende grad til at håndtere regnvand, ekstremt vejr og dårlig luftkvalitet.
Træer kan absorbere partikler og optage kvælstof og svovldioxider gennem deres blade, nåle og grene. Dette forbedrer luftkvaliteten og reducerer forekomsten af åndedrætssygdomme, hjerte-kar-sygdomme og lungekræft. Forskning viser, at en blanding af forskellige træarter giver den bedste luftrensende effekt. Overfladens tekstur – som på blade og grene – spiller en vigtig rolle, da den binder partikler og kemikalier. Jo større overflade, desto bedre effekt.
Blandet beplantning er afgørende
Men der er også grænse for, hvor tæt træerne kan stå, for at opnå effekt.
Bliver træernes kroner for tætte, reduceres effekten eller de kan udgøre en barriere, hvor den forurenede luft bliver fanget i gaderummet. Da risikerer vegetationen at fungere som et låg, som luften ikke filtreres igennem, men passerer over eller under. På den måde kan der forekomme en slags ’urbane kløfter’, hvor forurenet luft forbliver i gaderummet, tæt på jorden, fanget mellem bygninger og under trækronerne.
Disse konsekvenser har først nu fået mere opmærksomhed, derfor er der endnu ikke taget højde for det i byudviklingen,
Der er et potentiale for skærpet opmærksomhed i brugen af træer og buske med blandede arter, som også har en række andre gavnlige egenskaber ud over at være luftrensere.
Kronedække i vores byer er en måde at måle andelen af vegetation i en by på. Man taler nu om ’byskove’ som en fremtidig model for at vurdere de positive effekter, vi kan se på menneskers trivsel og miljøet i bredere forstand.
I byer som Singapore og Oslo dækker trækroner 30 procent af byens areal, mens Cairo kun har 2-4 procent på grund af tæt befolkning og klima.
Skandinaviske byer som Stockholm og Helsinki klarer sig godt, mens København og Malmö et mindre omfang af kronedække.
På trods af den viden, vi har om træers fordele, reduceres grønne områder i mange byer.
Det er tid til en grøn offensiv for at integrere mere grønt i både nye og eksisterende byområder.
Eksempler som Hamburgs ”Green Network” og Barcelonas grønne infrastruktursatsninger viser vejen frem.
Med klare mål og længere tidsperspektiver kan vi overvinde barrierer og skabe grønnere og sundere byer.
Fordele ved træer i bymiljøer:
– Luftkvalitet og CO2-binding: Træer absorberer CO2, producerer ilt og renser luften for partikler
– Temperaturregulering: Træer giver skygge, sænker temperaturen og reducerer energiforbrug til køling
– Regnvandshåndtering: Træers rødder og kroner forsinker og absorberer regnvand
– Biodiversitet: Urbane skove giver levesteder for dyr, fugle og insekter
– Psykisk sundhed: Grønt miljø reducerer stress og forbedrer mental sundhed
– Æstetik og sociale effekter: Træer skaber smukke og attraktive bymiljøer
– Økonomiske fordele: Grønne områder øger ejendomsværdien og tiltrækker investeringer.
Per Axelssons kronik i Hållbart Samhällsbyggande kan læses her