Det vigtigste råd fra konferencen ”Sæt pris på bynatur” som for nylig blev afholdt på Christiansborg var , at vi skal passe på den bynatur, vi allerede har, da det er både dyrt og langvarigt at forsøge at genskabe det tabte – og at vi skal arbejde på en form for grøn dannelse, hvor ikke mindst børnene og de unge lærer naturen at kende – for først da, vil de for alvor sætte pris på den.

Se videoplayliste her – hvor du finder de enkelte oplæg og paneldebatten

Et af hovedspørgsmålene var hvordan – og om – vi overhovedet kan sikre, at parker, friarealer og grønne byrum prioriteres på lige fod med anden arealanvendelse i byen. Her pegede Sigurd Agersnap, (SF) på fortætningen i vores byer som en af de helt store udfordringer.
– Der er et kæmpepres på vores byer for fortætning – spørgsmålet er, hvordan vi sikrer, at kommuner, folketingspolitikere og developere kan stå imod dette fortætningspres og samtidig sikre noget bynatur.Sigurd Agersnaps anslag i debatten var meget dækkende for de udfordringer og forslag til løsninger, som blev drøftet ved konferencen, hvor der i øvrigt var en god og engageret debat.

Konferencens faglige oplægsholdere og paneldeltagerne var langt hen ad vejen enige om såvel udfordringer som løsninger.
Den faldende biodiversitet fyldte en del i debatten.
Her pointerede Alexander Holm, biolog, at det ikke er byernes ansvar at skabe mere biodiversitet – men at vi i byerne kan arbejde med at skabe rekreative grønne områder, som byens borgere kan nyde godt af.
– Når vi ser på byerne, vil det give god mening, at vores hjem fylder så lidt som muligt så naturen kan fylde så meget som muligt, pointerede biologen, der også opfordrede til at vi skal lade naturen blive gammel, og at vi lader være med at fælde gamle træer.
– Lad de grønne områder bliver så store som muligt og arbejd på at forbinde dem,

Økonomi kan blive et fælles sprog
Der blev også sat kroner og øre på parker og bynatur – seniorforsker Toke Emil Panduro, Aarhus Universitet præsenterede et projektforløb, som han har gennemført i samarbejde med fire kommuner i målet om at udvikle et beregningsværktøj, der kan sætte økonomi på den rekreative værdi af parker og natur. Projektforløbet er initieret af Green Cities.
Ifølge forskeren sker det for ofte, at byens parker og grønne områder underprioriteres til fordel for anden anvendelse af byens rum, når udviklingen af byerne planlægges.
– Der er brug for et fælles sprog – så vi kan sikre, at værdien af det grønne i byerne tænkes ind, når der træffes beslutninger om byggerier og byplanlægning, mener Toke Emil Panduro.
– Det fælles sprog kan forskningen bidrage til – mere konkret i form af et beregningsværktøj, der kan sætte kroner og øre på værdien af det grønne i byerne og som kan indgå i cost-benefit-analyser af planlægningsscenarier og byudviklingsprojekter.

Grønne områder underprioriteres
Toke Panduros oplæg blev efterfulgt af en præsentation af Karin Thuesen Pedersen, byudviklingsdirektør, COWI, der talte om nødvendigheden af at prioritere – og implementere – bynatur fra begyndelsen.
– Jeg tror ikke, at vi kan blive ved med at bygge, som vi har gjort hidtil – vi er nødt til også at have nogle andre parametre, når vi planlægger vores byer, sagde Karin Thuesen Pedersen under henvisning til den stigende urbanisering og de deraf følgende mange hårde og hærdede overflader i byerne.
– Så vi er nødt til at kigge på, hvordan vi designer vores byer. Og her har naturen en væsentlig rolle, hvor naturen skal tænkes ind som den ”nye teknik” på linje med mange af de andre ting, vi har i byerne.
– Byudvikling er en proces der tager lang tid – hvorfor vi skal tænke bynaturen ind på et meget tidligt tidspunkt – og at det ikke er det sidste vi putter ind.

De grønne byer kommer ikke af sig selv
Laila Kildesgaard, stifter af Steder Skaber Folk, der også er erfaren topleder gennem mere end ti år i den kommunale sektor – var ikke optimistisk i spørgsmålet om hvorvidt der kommer en lov fra staten til at sikre mere bynatur.
– Er der nogle tendenser, så vi kan regne med at der kommer en lov fra statslige hold – det tror jeg faktisk ikke, at der er.
– Så når vi nu ikke skal regne med at få særlig megen opbakning fra det statslige niveau eller at få regler på det her område, hvor er det så i virkelighed man skal vende sig hen, spurgte Laila Steensgaard – der i samme åndedrag pegede mod de store kommuner og de store boligselskaber, der kommer til at gå forrest.
Laila Kildesgaard henviste til et podcast interview med Stig L. Andersson, der er grundlægger af den internationalt kendte tegnestue SLA.
– For ham var det rigtig vigtigt at få mulighed for at være der, hvor der man kunne få indflydelse på projekterne. Og noget af det som han var meget optaget af og der hvor vi lige nu kan få størst vækst på bynaturen er på klimatilpasningsprojekterne.

Rigide regler og grøn dannelse
I den efterfølgende debat blev der drøftet anlægsloft, behov for politisk mod, at embedsværket skal levere kontinuitet og planlægningsdiciplin, at vi skal påtage os et moralsk ansvar i forhold til hvilket samfund, vi leverer videre til vores børn og børnebørn. Også CO2-regnskaber – og at kommunerne har brug for bedre muligheder til at selv at kunne styre klimaindsatser og naturkrav i lokalplanerne.
Der blev også fremhævet at bygherrerne ikke skal betale dækningsafgift, hvis man river et hus ned – men hvis man renoverer det bestående, skal man betale – hvilket ikke bidrager positivt til CO2 regnskabet. Og det blev efterlyst, at developerne skal tage ansvar ikke kun for bygningerne men også for det der er mellem bygningerne. Der var også undren over, hvorfor man Danmark kan ekspropriere til veje og jernbaner – men ikke til  natur.
Nødvendigheden af en ”grøn dannelse” og at kendskabet til naturen så at sige bør komme ind med modermælken, blev afslutningsvis en stor, fælles omfavnelse af konferencens mange pointer, udfordringer og løsninger.
– Når vi taler planter og biodiversitet skal vi sætte personen i højsædet. Og dem, der skal bære det her videre er i særdeleshed de unge mennesker – og det skal have det ind i deres DNA understregede  Olav de Linde – der fik opbakning af Alexander Holm.
– Jeg tror 100 procent på, at når folk kommer tæt på naturen kommer de til at holde af den – folk kan godt li naturen – men de skal lige finde af hvad det er først, og det finder man jo først ud af, hvis man får den tæt på sig.

OPLÆGSHOLDERE:
Alexander Holm,
Biolog med speciale i naturbeskyttelse & formidling
Toke Emil Panduro,
Seniorforsker i miljø-økonomi, Institut for Miljøvidenskab, AU
Karin Thuesen Pedersen,
Byudviklingsdirektør, COWI
Laila Kildesgaard,
Stifter af Steder Skaber Folk, klimaledelse og landdistriktsudvikling

PANELDELTAGERE:
Tim Vermund Andersen, (S)
Rådmand Klima- og Miljøforvaltningen, Odense Kommune
Kirsten Lund Andersen,
Stadsgartner, Aalborg Kommune
Sigurd Agersnap (SF)
Medlem af Folketinget – boligordfører
Alexander Holm,
Biolog med speciale i naturbeskyttelse & formidling
Olav de Linde,
Stifter – byudvikler, entreprenør, Ejendomsselskabet Olav de Linde A/S

Se videoplayliste her – hvor du finder de enkelte oplæg og paneldebatten