skip to Main Content
Vores parkers værdi kan konkurrere med byggeri

Vores parkers værdi kan konkurrere med byggeri

image
30.9.2019

Der findes ikke en markedsværdi for natur, som der gør for eksempelvis lejligheder, parkeringspladser eller en liter mælk – og da planlægning af vores byer er rodfæstet i økonomisk prioritering, taber naturen alt for ofte kampen om kvadratmeterne i byen. 
En økonomisk model kan imidlertid beregne værdien af – og dermed prissætte – natur.

Vores grønne områder kan være svære at værdisætte i kroner og øre, men flere forskere lægger op til at beslutningstagere inddrager økonomisk modeller for natur. Modellens udregninger viser, at den økonomiske værdi af grønne områder er stor – så stor at den kan konkurrere med værdien af lejlighedsbyggeri og lignende arealanvendelser.

Der findes en økonomisk model, der kan beregne værdien af natur med en avanceret udregning, baseret på økonomibegrebet ’hedonic pricing’.
– Vi bruger den her model, fordi der ikke har været en måde at prissætte naturen på – som der er med et hus eller en liter mælk, forklarer Toke Emil Panduro, seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet, og forklarer, at hvis man ikke kender værdien af en park i kroner og øre, så ved man heller ikke hvor meget, man mister ved at rydde den til fordel for eksempelvis byggeri eller parkeringspladser.

Toke Panduro har, sammen med andre danske og udenlandske forskere, anvendt og udviklet på modellen i en dansk kontekst.
Ved at se på placeringen af grønne områder, forskelle i ejendomsværdi og beboernes prioritering af grønne omgivelser, kan modellen beregne, hvor meget en park er værd i kroner og øre.
– Med modellen ser vi, hvor meget folk er villige til at betale for adgang til natur og parker, og hvor højt de prioriterer den, når de køber bolig, siger Toke Panduro, og fortsætter:
– Vi kan se, at naturen har høj værdi, og at folk prioriterer den højt.

Parker kan konkurrere med lejligheder
Modellen har vist, at i tætte byer, eksempelvis indre København, kan værdien af grønne områder sagtens konkurrere med andre anvendelsesmuligheder af byens rum – eksempelvis beboelse.
– Jeg vil mene, at hvis man laver en analyse af de økonomiske gevinster ved at bygge lejligheder, sat over for den værdi områdets beboere har af en park – så vil man kunne se, at parken sagtens kan konkurrere med lejligheder på økonomisk værdi, pointerer Toke.

Et godt eksempel er Landbohøjskolens have på Frederiksberg.
Ifølge modellens udregninger har parken nemlig en årlig værdi på 53 millioner kroner. 
Det vil sige, at beboere inden for en afstand af 1000 meter til parken, samlet set er villige til at betale 53 millioner kroner for parken – hvert år.
Det er, ifølge forskeren, så høj en værdi, at den kan konkurrere med de økonomiske gevinster ved at bygge lejligheder.
Oveni det, kan man lægge værdien af de økosystemtjenester parken leverer, og som modellen ikke medregner – eksempelvis regnvandshåndtering og biologisk mangfoldighed.

Adgang til natur afspejles i ejendomsværdi
Værdien kan fastsættes med tal fordi grønne områder afspejles i ejendomsværdien, når folk køber bolig.
– For de der køber bolig helt tæt på noget natur, er det op til 10 procent af ejendommens samlede værdi, de har været villige til at betale for adgang til naturen. Med en lejlighed til eksempelvis 3 millioner kroner er det jo rigtig mange penge, konstaterer Toke Panduro.
Parker og natur øger altså ejendomsværdien betydeligt i de nærliggende områder.

Der er også økonomiske gevinster for kommunerne ved at have attraktive grønne områder.
– Når ejendomsværdien stiger, så får kommunen en højere grundskyldsindtægt og dermed penge at bruge på andre ting, forklarer Toke Panduro, og fortsætter:
– Selvom regnestykket ikke er lavet endnu, så giver det altså rigtig god mening, at vi har parker, og at vi vedligeholder dem og gør dem attraktive. Det skaber simpelthen en indtægt for kommunen, der ellers ikke ville have været der.

Værdisætning er et vigtigt værktøj
Kender man ikke til værdien af de grønne områder, kan man foranlediges til at tro, at det sagtens kan betale sig at rydde en park og i stedet anlægge parkeringspladser eller noget andet indtægtsskabende. Men man bør tænke sig om.
– Hvis vi ikke ved, hvad det er værd, så risikerer vi at træffe nogle uhensigtsmæssige valg – og det skulle vi jo helst undgå.

Nogle vil måske sige, at det slet ikke giver mening at sætte kroner og øre på naturen, og seniorforskeren kan sagtens forstå at nogle synes, det er problematisk.
– Men, vi ved at beslutningstagere prioriterer økonomisk, og derfor bliver vi simpelthen nødt til at have nogle redskaber der gør, at vi kan prioritere naturen og parkerne på lige fod med andre anvendelser af byen, opfordrer Toke Panduro.

Kilder
T.E. Panduro et al. 2018. Eliciting preferences for urban parks. Regional Science and Urban Economics 73:127–142.

Lundhede, T., Panduro, T. E., Kummel, L., Ståhle, A., Heyman, A., & Thorsen, B. J. 2013. Værdisætning af bykvaliteter – fra hovedstad til provins: tematisk hovedrapport. Frederiksberg: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. IFRO Rapport, Nr. 216b.

T. E. Panduro. 2018. Værdien af rekreative områder nær ved boliger. ’Sæt pris på naturen’. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.

Følg os på:

Back To Top
The Green City uses Googles cookies and scripts to analyse your use of our website anonymously, so we can customise its functionality and effectiveness and display advertisements. We also use Facebook, Twitter, LinkedIn and Google cookies and scripts, with your consent, to enable social media integration on our website. If you wish to change which cookies and scripts we use, you can alter your settings below.
Cancel