Blomstereng af vilde urter, der er særligt udvalgt til at fremme et rigt insektliv og en varieret flora.
22.5.2023
Den nye kommunestruktur gjorde det med ét muligt at organisere forvaltningen af kommunens arealer langt mere hensigtsmæssigt.
– Med strukturreformen fik vi en forvaltning med muskler. Al arealforvaltning af for eksempel skolernes friarealer, boldbaner, kolonihaver og kirkegårde blev samlet i By- og Landskabsforvaltningen. Det betød, at vi kunne tænke arealerne sammen i driften, siger Kirsten Lund Andersen.
Og selv om omlægningen fra sprøjtemidler til manuelt arbejde har kostet ekstra for kommunen, opvejes det i nogen grad af, at der ikke længere bruges tid på at bortskaffe materiale, fordi medarbejderne lader dødt ved og kvasbunker ligge i parkerne.
Borgerne er også for længst holdt op med at henvende sig for at klage over det naturlige henfald eller over, at der ikke er luget eller slået græs.
– Der er en bevidsthed om, at vi skal gøre noget godt for naturen, og at kloden beder om hjælp. Det har
borgerne tappet ind på, siger Kirsten Lund Andersen.
Biodiversitetsstrategien er også blevet en succes i Aalborg Kommune, fordi politikerne fra begyndelsen har støttet ideerne ved at øge budgetterne til opgaverne. Det har igen betydet, at biodiversitetsstrategien er blevet allemandseje, ikke kun blandt borgerne, men også i forvaltningen.
– Ketchupflaskens låg er røget af. Biodiversitet ligger højt på dagsordenen på alle områder lige fra sundhedspolitikken til
børn- og ungepolitikken, så hvis vi ikke leverer på strategien, vil det fremkalde panderynker hos politikerne, pointerer Kirsten Lund Andersen.
Med kommunesammenlægningen blev ansvaret for naturbeskyttelsesloven lagt over på kommunerne, og Kirsten Lund Andersen fik, sammen med kolleger i forvaltningen, sat gang i en grundig kortlægning af Aalborg Kommunes beskyttede natur. Det skulle være let for landmændene at finde ud af, hvor de havde beskyttet natur på deres jorder. Ideen var helt enkel: Jo nemmere det er at udpege den beskyttede natur, desto lettere er det at passe på den.
Næste skridt i Aalborg Kommune er at lave en verdensmålsstrategi. Kommunen vil opgøre, hvor meget natur, skov, intensivt landbrug, by og sommerhusområde kommunen har nu for at kunne sætte tal på, hvor stort et område kommunen reelt kan omlægge til natur.
GODE RÅD
Sæt en risikovurdering i værk, før I laver en biodiversitetsstrategi:
– Få overblik over kommunens arealer
– Find ud af internt i kommunen, hvad målet er
– Afstem indsatsen med borgerne
Aalborg Kommunes englodder syd for byen voksede til i tagrør, pilekrat og aggressive græsser. Fra foråret 2022 har græssende køer bidraget til at skabe optimale leveforhold for urter og vilde orkideer.
Nogle af Aalborg Kommunes arealer med beskyttet natur på engarealer neden for Dall Villaby er ikke blevet græsset i mange år, og ideen om at højne naturkvaliteten ved at lade græssende kvæg skabe plads og lys til de naturligt forekommende fine urter og vilde orkideer lå lige for.
Det skotske højlandskvæg giver naturen bedre vækstbetingelser, når dyrene bevæger sig rundt på arealerne for at græsse.
– Kvæget træder jorden op i tuer og skaber mikrohabitater, hvor mange forskellige små urter kan gro. Samtidig er dyrene med til at sprede arter mellem arealerne via de frø, som hænger fast i deres pels, forklarer biolog Camilla Dahlgaard Astrup.
Også kokasserne giver biodiversiteten i området et boost, fordi de er levested for en lang række svampe, biller og fluer, som igen er føde for fugle og andre dyr.
Kommunens englodder var adskilt af englodder, som tilhørte to landmænd i området. Men Camilla Dahlgaard Astrup fik de to landmænd med på ideen om at samle arealerne, så engarealet nu er fordoblet i størrelse til 22 hektar.
I de sidste seks år er der hvert år etableret mindst 20 biodiversitetsfremmende tiltag i Aalborg Kommunes park og grønne områder.
Indsatsen begynder med en analyse af områderne for at undersøge potentialet for at skabe en mere varieret natur.
Er jorden næringsfattig, kan man hurtigere pleje sig frem til en større biodiversitet. Er jorden næringsrig, kan den først udpines.
– Vi kan udpine arealer ved at lade dyr afgræsse områderne eller ved at klippe græsset, når det er mest vækstkraftigt, hvorefter græsafklippet fjernes. Det vil over tid får de eksisterende urter frem, forklarer Thomas Lam.
– Udpiningsprocessen kan tage flere år afhængigt af næringsindholdet i jorden.
Når de vilde arealer udvælges, ser parkforvaltningen også på, om der ligger eksisterende grønne arealer, som for eksempel en eng, tæt på.
Hvis arealerne ligger i nærheden af hinanden, fungerer de som en spredningskorridor, en slags naturens motorvej, som spreder frø og dyreliv ud i landskabet.
Der udsås også frøblandinger af vilde danske urter i byerne, dødt ved efterlades i skov og krat, og kronen flås af gamle træer, som alligevel skal fældes, for at skabe et levested for svampe, flagermus og ugler.
Siden 2018 har projektleder Roar S. Poulsen arbejdet sammen med borgerne i projekt Det Grønne Frejlev om at skabe en mere varieret natur i og tæt ved byen.
På centrale steder i og tæt ved byen er der udsået vilde planter og urter og brugt forskellige naturmaterialer, som fremmer et rigere plante- og dyreliv.
Ved Frejlev Kirke er der for eksempel midt i en nyanlagt blomstereng etableret en stensætning på en lav bakke af næringsfattigt grus, som fremmer nøjsomme vilde urter og et rigere insektliv, og i byhaven midt i Frejlev har man arbejdet med at skabe biodiversitet i bymiljøet.
Der er lavet bede med vilde urter og blomster, som fremmer sommerfugle og andre insekter og giver en summen af liv, forklarer Roar S. Poulsen.
I skoven ved byens skole har man også tilført elementer, som fremmer biodiversiteten og en rigere natur.
Der er lagt store døde stammer og store sten ud i skoven, lavet insekthoteller i skovbrynet og skabt overdrev med vilde urter langs kanten af skoven
Følg os på:
Hvis en biodiversitetsstrategi skal ud at leve, skal der skabes stærke alliancer mellem forvaltningen, borgerne, politikerne og det private erhverv, fortæller Kirsten Lund Andersen, stadsgartner i Aalborg Kommune.
Politikerne i Aalborg Kommune vedtog biodiversitetsstrategien i 2010. Men allerede fra midten af 90’erne var kommunen gået over til pesticidfri drift. Den sandede jord i Nord- jylland gør grundvandet ekstremt sårbart. Politikerne havde fået øjnene op for dette problem, og samtidig var konsensus blandt borgerne, at der ikke skulle gås på kompromis med grundvandets kvalitet. Byrådet vedtog et forsigtighedsprincip, som banede vejen for at lægge sprøjtemidlerne på hylden.
Siden kom kommunesammenlægningen i 2007. Med den kom der for alvor skred i samarbejdet mellem forvaltningen, borgerne, politikerne og det private erhverv, og forvaltningen førte an.
CENTRAL STRUKTUR
Den nye kommunestruktur gjorde det med ét muligt at organisere forvaltningen af kommunens arealer langt mere hensigtsmæssigt.
– Med strukturreformen fik vi en forvaltning med muskler. Al arealforvaltning af for eksempel skolernes friarealer, boldbaner, kolonihaver og kirkegårde blev samlet i By- og Landskabsforvaltningen. Det betød, at vi kunne tænke arealerne sammen i driften, siger Kirsten Lund Andersen.
Og selv om omlægningen fra sprøjtemidler til manuelt arbejde har kostet ekstra for kommunen, opvejes det i nogen grad af, at der ikke længere bruges tid på at bortskaffe materiale, fordi medarbejderne lader dødt ved og kvasbunker ligge i parkerne.
Borgerne er også for længst holdt op med at henvende sig for at klage over det naturlige henfald eller over, at der ikke er luget eller slået græs.
– Der er en bevidsthed om, at vi skal gøre noget godt for naturen, og at kloden beder om hjælp. Det har
borgerne tappet ind på, siger Kirsten Lund Andersen.
POLITISK BEVÅGENHED
Biodiversitetsstrategien er også blevet en succes i Aalborg Kommune, fordi politikerne fra begyndelsen har støttet ideerne ved at øge budgetterne til opgaverne. Det har igen betydet, at biodiversitetsstrategien er blevet allemandseje, ikke kun blandt borgerne, men også i forvaltningen.
– Ketchupflaskens låg er røget af. Biodiversitet ligger højt på dagsordenen på alle områder lige fra sundhedspolitikken til
børn- og ungepolitikken, så hvis vi ikke leverer på strategien, vil det fremkalde panderynker hos politikerne, pointerer Kirsten Lund Andersen.
Med kommunesammenlægningen blev ansvaret for naturbeskyttelsesloven lagt over på kommunerne, og Kirsten Lund Andersen fik, sammen med kolleger i forvaltningen, sat gang i en grundig kortlægning af Aalborg Kommunes beskyttede natur. Det skulle være let for landmændene at finde ud af, hvor de havde beskyttet natur på deres jorder. Ideen var helt enkel: Jo nemmere det er at udpege den beskyttede natur, desto lettere er det at passe på den.
VERDENSMÅLSSTRATEGI
Næste skridt i Aalborg Kommune er at lave en verdensmålsstrategi. Kommunen vil opgøre, hvor meget natur, skov, intensivt landbrug, by og sommerhusområde kommunen har nu for at kunne sætte tal på, hvor stort et område kommunen reelt kan omlægge til natur.
GODE RÅD
Sæt en risikovurdering i værk, før I laver en biodiversitetsstrategi:
– Få overblik over kommunens arealer
– Find ud af internt i kommunen, hvad målet er
– Afstem indsatsen med borgerne
SKOTSK HØJLANDSKVÆG BANER VEJ FOR EN RIGERE NATUR
Aalborg Kommunes englodder syd for byen voksede til i tagrør, pilekrat og aggressive græsser. Fra foråret 2022 har græssende køer bidraget til at skabe optimale leveforhold for urter og vilde orkideer.
Nogle af Aalborg Kommunes arealer med beskyttet natur på engarealer neden for Dall Villaby er ikke blevet græsset i mange år, og ideen om at højne naturkvaliteten ved at lade græssende kvæg skabe plads og lys til de naturligt forekommende fine urter og vilde orkideer lå lige for.
KVÆGET ER PÅ ARBEJDE
Det skotske højlandskvæg giver naturen bedre vækstbetingelser, når dyrene bevæger sig rundt på arealerne for at græsse.
– Kvæget træder jorden op i tuer og skaber mikrohabitater, hvor mange forskellige små urter kan gro. Samtidig er dyrene med til at sprede arter mellem arealerne via de frø, som hænger fast i deres pels, forklarer biolog Camilla Dahlgaard Astrup.
Også kokasserne giver biodiversiteten i området et boost, fordi de er levested for en lang række svampe, biller og fluer, som igen er føde for fugle og andre dyr.
Kommunens englodder var adskilt af englodder, som tilhørte to landmænd i området. Men Camilla Dahlgaard Astrup fik de to landmænd med på ideen om at samle arealerne, så engarealet nu er fordoblet i størrelse til 22 hektar.
PARKFORVALTNINGEN LADER DE GRØNNE AREALER VÆRE SÅ VILDE SOM MULIGT
I de sidste seks år er der hvert år etableret mindst 20 biodiversitetsfremmende tiltag i Aalborg Kommunes park og grønne områder.
Indsatsen begynder med en analyse af områderne for at undersøge potentialet for at skabe en mere varieret natur.
Er jorden næringsfattig, kan man hurtigere pleje sig frem til en større biodiversitet. Er jorden næringsrig, kan den først udpines.
– Vi kan udpine arealer ved at lade dyr afgræsse områderne eller ved at klippe græsset, når det er mest vækstkraftigt, hvorefter græsafklippet fjernes. Det vil over tid får de eksisterende urter frem, forklarer Thomas Lam.
– Udpiningsprocessen kan tage flere år afhængigt af næringsindholdet i jorden.
Når de vilde arealer udvælges, ser parkforvaltningen også på, om der ligger eksisterende grønne arealer, som for eksempel en eng, tæt på.
Hvis arealerne ligger i nærheden af hinanden, fungerer de som en spredningskorridor, en slags naturens motorvej, som spreder frø og dyreliv ud i landskabet.
Der udsås også frøblandinger af vilde danske urter i byerne, dødt ved efterlades i skov og krat, og kronen flås af gamle træer, som alligevel skal fældes, for at skabe et levested for svampe, flagermus og ugler.
I FREJLEV ER NATUREN KOMMET TÆTTERE PÅ BORGERNE
Siden 2018 har projektleder Roar S. Poulsen arbejdet sammen med borgerne i projekt Det Grønne Frejlev om at skabe en mere varieret natur i og tæt ved byen.
På centrale steder i og tæt ved byen er der udsået vilde planter og urter og brugt forskellige naturmaterialer, som fremmer et rigere plante- og dyreliv.
Ved Frejlev Kirke er der for eksempel midt i en nyanlagt blomstereng etableret en stensætning på en lav bakke af næringsfattigt grus, som fremmer nøjsomme vilde urter og et rigere insektliv, og i byhaven midt i Frejlev har man arbejdet med at skabe biodiversitet i bymiljøet.
Der er lavet bede med vilde urter og blomster, som fremmer sommerfugle og andre insekter og giver en summen af liv, forklarer Roar S. Poulsen.
I skoven ved byens skole har man også tilført elementer, som fremmer biodiversiteten og en rigere natur.
Der er lagt store døde stammer og store sten ud i skoven, lavet insekthoteller i skovbrynet og skabt overdrev med vilde urter langs kanten af skoven
Følg os på:
Et vinterbillede af engarealerne, hvor det tydeligt ses, at jorden er trådt op i tuer.
Græssende skotsk højlandskvæg på engarealerne neden for Dall Villaby
Insekthoteller til vilde bier er lavet i samarbejde med elever fra Frejlev Skole.
