Murene og hegnet omkring Amager Fælled Skole er revet ned, og der er plantet mere end 100 træer i den nye ”skovskolegård”. Det tidligere lukkede og asfaltbelagte skoleområde er i dag en aktiv og rekreativ oase for både elever og beboere – og langt flere insekter og planter end før.
17.5.2023
Både danske og internationale undersøgelser har vist, at adgang til natur i skoledagen giver både øget fysisk og mental sundhed og bedre koncentration og læring hos de bogligt svage elever.
Dette er underbygget i forskningsprojektet TEACHOUT, som påviste, at folkeskoleelever, som jævnligt bliver undervist udendørs, er mere motiverede for at gå i skole, er mere fysisk aktive og endda kan lære mere. Variation er nemlig vigtigt, især for de elever som ikke trives med traditionel undervisning.
Som Ph.D. og forskningsleder ved VIA OUTdoor, Karen Barfod, siger: ”Der er jo ikke noget galt med asfalt, men der står i folkeskoleloven, at vi skal have en varieret skolegang. Og her skal man være opmærksom på, at alle elever er forskellige og lærer på forskellige måder. Nogle har det bedst med bøger og tavleundervisning, mens andre har det bedst med at mærke tingene konkret. Desuden er det noget helt andet for eksempel at arbejde med et begreb som biodiversitet, når man kan gå lige ud i skolegården og røre og dufte og undersøge tingene i virkeligheden.”
Men selv når undervisningen foregår indendørs, kan en grøn skolegård hjælpe.
Hvis man bare ser op fra sin opgave og ud af vinduet på et grønt område i et minuts tid, så falder både hjerterytmen og stress- niveauet betragteligt.
En grøn skolegård giver ikke kun en bredere vifte af elever bedre trivsel og læring og dermed bedre fremtidsmuligheder. Den kan også være med til at afbøde negative effekter af klimaforandringerne – såsom voldsom hede om sommeren og oversvømmelse ved massiv regn.
Samtidig begrænser grønne områder støj og partikelforurening og giver ikke mindst børn en permanent tættere tilknytning til naturen, som ruster dem til at træffe mere bæredygtige beslutninger i fremtiden.
Københavns Universitet har påvist, at arbejdet med børn og natur ikke kun drejer sig om formidling af viden, men også bør være baseret på de følelser og erfaringer som bliver skabt, når barnet selv står midt i naturen.
Konklusionen er, at der er kortere fra bæredygtig tanke til handling, når man har følelserne og sine egne erfaringer med. En grøn skolegård kommer naturligvis ikke til at standse den globale nedgang i biodiversitet alene. Men hver grøn plet hjælper, og det betyder noget at klæde de kommende generationer på med både naturforståelse og naturoplevelser.
Anders Kofoed, biolog og zoolog, der var med i den landsdækkende konkurrence, hvor skoleelever skulle designe en grøn skolegård siger: Det står rigtig skidt til for biodiversiteten. Der forsvinder simpelthen dyrearter og plantearter fra jorden hver eneste dag. Samtidig møder mange skolebørn ikke naturen men flad asfalt i deres frikvarterer hver eneste dag. Vi må gøre noget ved begge dele.
Samtidig skal man huske, at mange bække små gør en stor å, og i disse år er Paris eksempelvis i gang med at omdanne cirka 600 skolegårde til grønne oaser netop for at give børnene en større naturforståelse, afhjælpe konsekvenserne af klimaforandringerne og øge biodiversiteten.
Et oplagt potentiale er at bruge skolegården som en ressource for hele byen – fremfor et afspærret asfaltareal, der kun er åbent for skoleeleverne få timer fem dage om ugen. Et godt eksempel er her Amager Fælled Skole i København, hvor det tidligere lukkede skoleareal nu er forvandlet til et åbent, grønt og aktivt mødested i det tætbebyggede byområde.
Det samme er sket på Morten Børup Skole i Skanderborg. Her er den nye, grønne skolegård fyldt med blandt andet vandtønder, plantekasser, udekøkken, bålsted, shelter med grønt tag, en varieret beplantning, insekthoteller og læringstavler, og ikke mindst er der åbnet for, at andre borgere kan bruge deres fritid på at lave bål, bruge legepladsen eller sove i shelter på skolens grund.
Flere steder i landet har man også lagt institutioner såsom plejehjem klos op ad en åben skolegård, da det daglige møde med børnene beviseligt giver mere livsglæde til de ældre beboere.
Samlet set gør de mange potentialer – klimatilpasning, vandafledning, sociale indsatser, sundhed, mere sammenhængende byudvikling med videre – det lettere at finde finansiering til en grøn skolegård hos en bred vifte af partnere: Fra forsyningsselskaber over fonde til langt flere kommunale forvaltninger og puljer end blot fra ”børn og unge” området.
Kort sagt – skolegården kan fungere som en grøn og livgivende katalysator i byen
Altinget.dk
Centerforboernognatur.dk
Grontmiljo.dk
Udeskole.nu
Nexs.ku.dk
Sciencedirect.com
Herlev.dk
Følg os på:
I kampen om hver kvadratmeter i byerne bliver et af de måske mest oplagte ”Kinderæg” ofte overset – skolegården. Her kan udfordringer med både klima, social slagside i børns læring, byens sammenhængskraft, mental og fysisk sundhed, faldet i biodiversitet og manglen på grønne områder løses på ét sted.
Men trods et årti med intenst fokus på disse emner er størstedelen af landets over fem millioner kvadratmeter skolegårde stadig præget af asfalt og hegn.
MERE LÆRING, MERE TRIVSEL
Både danske og internationale undersøgelser har vist, at adgang til natur i skoledagen giver både øget fysisk og mental sundhed og bedre koncentration og læring hos de bogligt svage elever.
Dette er underbygget i forskningsprojektet TEACHOUT, som påviste, at folkeskoleelever, som jævnligt bliver undervist udendørs, er mere motiverede for at gå i skole, er mere fysisk aktive og endda kan lære mere. Variation er nemlig vigtigt, især for de elever som ikke trives med traditionel undervisning.
Som Ph.D. og forskningsleder ved VIA OUTdoor, Karen Barfod, siger: ”Der er jo ikke noget galt med asfalt, men der står i folkeskoleloven, at vi skal have en varieret skolegang. Og her skal man være opmærksom på, at alle elever er forskellige og lærer på forskellige måder. Nogle har det bedst med bøger og tavleundervisning, mens andre har det bedst med at mærke tingene konkret. Desuden er det noget helt andet for eksempel at arbejde med et begreb som biodiversitet, når man kan gå lige ud i skolegården og røre og dufte og undersøge tingene i virkeligheden.”
Men selv når undervisningen foregår indendørs, kan en grøn skolegård hjælpe.
Hvis man bare ser op fra sin opgave og ud af vinduet på et grønt område i et minuts tid, så falder både hjerterytmen og stress- niveauet betragteligt.
BEDRE NUTID, BEDRE FREMTID
En grøn skolegård giver ikke kun en bredere vifte af elever bedre trivsel og læring og dermed bedre fremtidsmuligheder. Den kan også være med til at afbøde negative effekter af klimaforandringerne – såsom voldsom hede om sommeren og oversvømmelse ved massiv regn.
Samtidig begrænser grønne områder støj og partikelforurening og giver ikke mindst børn en permanent tættere tilknytning til naturen, som ruster dem til at træffe mere bæredygtige beslutninger i fremtiden.
Københavns Universitet har påvist, at arbejdet med børn og natur ikke kun drejer sig om formidling af viden, men også bør være baseret på de følelser og erfaringer som bliver skabt, når barnet selv står midt i naturen.
Konklusionen er, at der er kortere fra bæredygtig tanke til handling, når man har følelserne og sine egne erfaringer med. En grøn skolegård kommer naturligvis ikke til at standse den globale nedgang i biodiversitet alene. Men hver grøn plet hjælper, og det betyder noget at klæde de kommende generationer på med både naturforståelse og naturoplevelser.
Anders Kofoed, biolog og zoolog, der var med i den landsdækkende konkurrence, hvor skoleelever skulle designe en grøn skolegård siger: Det står rigtig skidt til for biodiversiteten. Der forsvinder simpelthen dyrearter og plantearter fra jorden hver eneste dag. Samtidig møder mange skolebørn ikke naturen men flad asfalt i deres frikvarterer hver eneste dag. Vi må gøre noget ved begge dele.
Samtidig skal man huske, at mange bække små gør en stor å, og i disse år er Paris eksempelvis i gang med at omdanne cirka 600 skolegårde til grønne oaser netop for at give børnene en større naturforståelse, afhjælpe konsekvenserne af klimaforandringerne og øge biodiversiteten.
SKOLEGÅRDEN KAN BINDE BYEN SAMMEN
Et oplagt potentiale er at bruge skolegården som en ressource for hele byen – fremfor et afspærret asfaltareal, der kun er åbent for skoleeleverne få timer fem dage om ugen. Et godt eksempel er her Amager Fælled Skole i København, hvor det tidligere lukkede skoleareal nu er forvandlet til et åbent, grønt og aktivt mødested i det tætbebyggede byområde.
Det samme er sket på Morten Børup Skole i Skanderborg. Her er den nye, grønne skolegård fyldt med blandt andet vandtønder, plantekasser, udekøkken, bålsted, shelter med grønt tag, en varieret beplantning, insekthoteller og læringstavler, og ikke mindst er der åbnet for, at andre borgere kan bruge deres fritid på at lave bål, bruge legepladsen eller sove i shelter på skolens grund.
Flere steder i landet har man også lagt institutioner såsom plejehjem klos op ad en åben skolegård, da det daglige møde med børnene beviseligt giver mere livsglæde til de ældre beboere.
Samlet set gør de mange potentialer – klimatilpasning, vandafledning, sociale indsatser, sundhed, mere sammenhængende byudvikling med videre – det lettere at finde finansiering til en grøn skolegård hos en bred vifte af partnere: Fra forsyningsselskaber over fonde til langt flere kommunale forvaltninger og puljer end blot fra ”børn og unge” området.
Kort sagt – skolegården kan fungere som en grøn og livgivende katalysator i byen
Kilder
Altinget.dk
Centerforboernognatur.dk
Grontmiljo.dk
Udeskole.nu
Nexs.ku.dk
Sciencedirect.com
Herlev.dk
Følg os på:
Amager Fælled Skole – før
På Herlev Byskole, der er en af kommunens fem skoler, der har fået forvandlet deres skolegårde til grønne oaser, har eleverne selv været med til at plante. Og i dag er biodiversitet en langt mere konkret del af børnenes leg og læring. Forvandlingen af skolegårdene til grønne oaser er sket via
et samarbejde mellem forvaltning, politikere, erhvervsliv og Danske Anlægsgartnere.
Morten Børup Skole er blevet åbnet til lokalområdet med en ny, grøn skolegård. Både flora og fauna er nu en fast del af børnenes hverdag, og omverdenen er inviteret ind.
Insekthotel på Morten Børup Skole.
