Hvordan gør man bynatur mere vild?
Det har de gode erfaringer med i Kolding Kommune.
En af de markante forandringer kommunen har gennemført, er at føre en del af byens grønne parker tilbage til mere uplejet natur, hvilket har styrket biodiversiteten.

– De kendte og mere traditionelle, velholdte parker med pænt klippede græsplæner, er faktisk ikke særlig naturvenlige, siger Julia Gram-Jensen, naturmedarbejder i Kolding Kommune.
– Det er fordi, der ofte ikke er mulighed for, at naturen kan udvikle ret mange af de forskelligartede levesteder, som de vilde arter har brug for. Når vi fjerner døde træer fordi de ”roder”, fjerner vi for eksempel samtidig et vigtigt levested for insekter og svampe. Og når vi klipper græsset ofte, er der ikke så mange forskellige plantearter, som kan trives i plænen, pointerer Julia Gram-Jensen.
Pasning af græsplæner gøres nu anderledes i flere af Koldings parker.
– I de parker, hvor vi har valgt at arbejde med at øge biodiversiteten, klipper vi kun græsset én til to gange om året. Men det vigtigste er, at vi fjerner det afklippede græs, så det efterfølgende ikke ligger og rådner på arealerne. På den måde får de vilde urter de bedste betingelser for at brede sig, hvilket også kommer insekt- og fuglelivet til gavn.

– Hvis man vil have flere vilde blomster i parkerne, er det vigtigt, at betingelserne for at de vilde planter kan udvikles, er til stede, fortæller Julia Gram Jensen og fortsætter:
– De ydmyge, vilde planter trives dårligt, hvis jorden er muldholdig og rig på fosfor. Græsset kan sagtens gro i næringsrig jord, men vilde blomster der tiltrækker mange insekter trives ikke her.
– Desuden skal de vilde urter jo komme et sted fra, så det er også væsentligt, om der er en god frøpulje i jorden eller ej.

– Vi bruger høslæt som plejemetode, fordi der er dokumentation for, at det over tid fjerner næringsstoffer og fremmer et mere artsrigt blomsterflor i områderne, siger Julia Gram Jensen og henviser til, at der allerede nu kommer flere vilde blomster op, hvilket styrker biodiversiteten ved at være til gavn for insekter og fugle, og er til glæde for borgerne.

Information til borgerne 
I processen med at gøre Koldings bynatur vildere, har kommunen haft stor fokus på at holde borgerne orienteret om de nye driftsmetoder af de grønne områder.
Der er blevet omdelt information til husstande i de nærliggende kvarterer. Og i de berørte parker og naturområder er opsat informationsskilte om det værdifulde i naturen, så alle der kommer i området kan blive klogere på såvel projektet som på den på stedet eksisterende natur.

– Det handler om respekt for grundejernes oplevelse af, at man ændrer det velplejede grønne område lige op og ned af deres haver, fortæller Marie Muxoll, anlægstekniker i Kolding Kommune.
– Vi har været bevidste om at tage hensyn til beboernes behov og ikke ladet vildskaben vokse ind i haverne. Det skal stadig være brugerdefineret bynatur, understreger Marie Muxoll, der har fået positive tilbagemeldinger fra borgerne, og kun har mødt få klager.
– Grundejerne har på forhånd været bekendt med ændringerne, og det har vist sig, at folk sætter pris på artsrigdom og gerne vil opleve varieret natur.
– Kommentarerne har især handlet om glæden over variationen mellem det høje græs og det korte, og udtrykket med det høje græs og blomsterne, der svajer i vinden.

Sådan er parken ved Odinsvej i Kolding gjort vildere:

Parken tæller 3,3 ha og er omgivet af boligområder.

– For at fremme de vilde blomster foretages høslæt to gange om året
– Der er reduceret i mængden af areal med kortklippet græs.
– I en lille kratskov er afskåret grenmateriale lagt sammen som kvasbunker, og døde træstammer er stablet i stakke til naturlig nedbrydning.
– Der er hængt fuglehuse op, for at forbedre småfuglenes ynglemuligheder.
– Græsset slås kort langs stier og ind mod nabohaver, og der er opsat borde/ bænke.
– Der er opsat standere med kort og information om naturen i området.
– Der er udsendt orienteringsbreve til naboerne i forbindelse med omlægningen.

Projektet har generelt fået en positiv modtagelse i lokalområdet, og der har været positiv feedback fra flere af parkens brugere og naboer på de ændringer der er gennemført i driften af området.

Urtegræs metode:
Kommunen har mange græsplæner, hvor græsset klippes intensivt. Der ligger et stort potentiale i at bringe disse arealer mere i spil, både når det gælder om at gøre de grønne områder mere spændende for borgerne ved en øget blomsterrigdom og variation, og når det gælder om at forbedre arealernes kvalitet som levested for de vilde planter og insekter, som er knyttet til lysåbne naturtyper.

Græsset slås 1 til 2 gange om året med skærende redskaber, og det afslåede materiale opsamles og fjernes fra arealet. Klippehøjden er ca. 10 cm. Efter slåning må der ikke ligge afklip på opholds- og færdselsarealer samt tilstødende græsområder.

Kilder:
Vild med vilje. Kolding kommune
Vild med vilje.dk
Evaluering af projekt Rigere Grøn Drift. Kolding kommune

Vi har valgt at bringe denne artikel, fordi den illustrerer, hvordan der kan arbejdes målrettet
med at forbedre biodiversiteten.
I Green Cities arbejder vi for at sikre forståelse for at mere bynatur indvirker på sundhed, klima,
biodiversitet, social sammenhængskraft og økonomi.
Naturen tager ikke kun fat om en enkelt problemstilling – den favner bredt,
og netop derfor er bynatur en del af løsningen.

 

Følg os på: