De grønne vægge – eller vertikale haver, som breder sig op ad stadig flere husmure og gavle i byerne, er win win for natur, klima og beboere i byerne.
– Når vi anlægger vores grønne vægge giver regnvandet liv til planterne i stedet for at ende i afløbet, samtidig med, at planterne binder CO2 fra luften. Også fugle og insekter nyder godt af dem, så det gælder bare om at få så meget beplantning i byerne som muligt, opfordrer Torben Hoffmann, salgs- og produktchef hos Byggros, der har udviklet et koncept for funktionelle vertikale haver.
Byggros nye system klarer sig med regnvand fra taget og fungerer samtidig som et levende kunstværk på husvægge og facader. Og ikke mindst som bolig og levested for mange insekter og fugle – til gavn for den fortsat faldende biodiversitet.
– Tre ud af fire planter i de vertikale haver er stedsegrønne, som passer godt til det danske klima, fortsætter Torben Hoffmann. Og da planterne har forskellige former og farver tiltrækker haverne flere arter af insekter – samtidig med at de er et spektakulært syn til glæde for beboere og forbipasserende.
– I takt med at byerne fortætter, er der kommet flere ønsker og krav om grønne bymiljøer, og det har betydet, at flere har fået øje på fordelene med de grønne vægge, fortsætter Torben Hoffmann.
– Mange byområder består traditionelt af tæt bebyggelse og små baggårde, hvor der ikke er skabt plads til haver. Her har de vertikale haver deres berettigelse og kan tilføre natur til området.
Regnvand – en del af løsningen
Det har været afgørende for Byggros at lave et Low-tech koncept, så de vertikale haver er bæredygtige og simple at opføre.
Torben Hoffmann forklarer, at det er planterne og vandet, der er i centrum, så man udnytter vandet fra tage og afløbsrør.
– Det stiller krav til planternes hårdførhed og til muligheder for at kunne udnytte regnvandet, som opmagasineres i vandmagasinet, så der er vand nok til planterne i 3-4 uger.
– Temperaturen i byerne er typisk lidt højere end på landet og sammenholdt med udstrålingsvarmen fra husmuren, vil de grønne vægge normalt reagere på foråret tidligt og være frodige til sent på efteråret, uddyber Torben Hoffmann og pointerer, at haverne dermed giver masser af liv for insekter og fugle i mange af årets måneder.
Grønne vægge inspirerer
Efterhånden som der er kommet flere grønne vægge i byerne, er interessen for de vertikale haver steget.
– Det er som om, der er blevet sat en ny dagsorden hvad bynatur angår. Både det offentlige og private virksomheder og borgere ser de grønne vægge og tage som en alternativ og spændende måde at anlægge et grønt islæt på, fortsætter Torben Hoffmann.
– Vi kan mærke, at interessen vokser, og at det i fremtiden kan udvikle sig til en trend og blive udbredt i mange byer.
– Når flere anlægsgartnere opdager potentialet, kan de bruge det i deres markedsføring, ligesom rådgivere, ingeniører, arkitekter og kommuner i stigende omfang vil pege på løsningen. Både i de gamle bydele og som en del af planen ved nybyggeri, forudser Torben Hoffmann, der er meget tilfreds med, at vertikale haver også lever op til FN´s 15. verdensmål om bæredygtig udvikling – herunder bevarelse af biodiversitet – og samtidig understøtter målet om klimaløsninger.
Eksempler på grønne vægge:
Mejlgade, Aarhus:
Flere huse og baggårde i Mejlgade, har fået etableret grønne vægge så der er skabt et grønt byrum i det gamle kvarter.
Frederiksberg:
Lodret have installeret på en 18 meter høj gavl blandt andet til opsamling af regnvand.
Svendborg:
En gruppe borgere og arbejdsgruppen Grønt og blåt, Liv i min by, står for anlæggelsen af lodrette haver på cykelskurene ved banegården.
Kilder:
Jyllandsposten Aarhus 27.1.2019. V og AL: Flere tage og facader skal være grønne.
Dagens byggeri. 4.4. 2018. Lodrette haver gør betonbyggeri grønne.
Dagens byggeri. 8.1.2019. Frederiksberg får sin første lodrette have.
Liv i min by. Svendborg. 17.3.2017. Grønne vægge, skønnere udsigt.
FN Verdensmål for en bæredygtig udvikling.
Byggros Grønne vægge.
Følg os på:
