Mange kommuner har visioner for deres byudvikling. Færre kommuner har visioner for deres bynaturudvikling, især ikke, når det handler om reelle kvadratmeter.

Derfor bringer Høje-Taastrup Kommunes 18 visionsplaner for bynære- og bynaturområder noget nyt med sig: de benytter sig af naturens gavnlige virkning på sociale værdier som løftestang for, at arealer bliver prioriteret til bynær bynatur med fokus på biodiversitet og social værdi.

På den måde går de skridtet videre fra at udtrykke hensigter i politikker og strategier – de afsætter plads og økonomi til at udvikle bynatur til gavn for naturen og til glæde for borgerne.

Fra støjmålinger og jordberegninger til bynær bynatur
Naturparken Røjlegrøften i Høje-Taastrup Kommune er på én måde et storslået naturområde, der strækker sig over 92.500 kvadratmeter. På kanten af et større boligområde ligger det åbne landskab med ny natur af græsenge og unge træer, dragende bakker med udsigtspunkter, smukke søer med fugleliv, snoede stier med skiftende kig og varierede naturoplevelser og det er samtidig et landskab for rigt friluftsliv med faciliteter som naturlegeplads, motionsredskaber, shelter, bålplads, siddedæk og bådebro for kano og kajak samt spiseplads med overdækket solsejl og grill.

Men Røjlegrøften er meget mere end det. Området er samtidigt et landskab født ud af nøgterne tekniske overvejelser om, hvordan konsekvenserne fra etableringen af Ringstedbanen, med nedlægning af rensningsmuligheder i Vallensbæk mose, skulle håndteres. Så søen med fuglelivet er i virkeligheden et bassin til forsinkelse og rensning af regnvand. Og de dragende bakker er i virkeligheden en støjvold for Motorring 4 der fungerer som en visuel afskærmning for trafikken. Volden er bygget af omkring 220.000 kubikmeter overskudsjord blandt andet fra udgravning af nye lokale regnvandstekniske bassiner, samt øvrig overskudsjord fra overvejende lokale projekter. Kommunen har nemlig også fokus på bæredygtighed og cirkulærøkonomi.

Trods områdets tekniske funktioner, fungerer naturparken som hverdagsnatur for de lokale borgere og weekendnatur for både lokale og besøgende udefra – og man skal ikke køre langt for at opleve det. Det er en bynær naturdestination for familieudflugter, børnefødselsdage, fugleobservationer, overnatning, walk and talks, ro og fordybelse, gåture med hunden og ikke mindst nærvær og sanseoplevelser i naturen. Alle bokse er vinget af for en komplet naturattraktion. Eller næsten.

‘Høje-Taastrupmodellen’ har sociale værdier og biodiversitet som løftestang
For Høje-Taastrup Kommune læner sig ikke tilbage i forhold til ambitionen om at arbejde med (endnu) mere og (endnu) bedre bynatur i deres grønne områder, og de vil samtidig styrke arbejdet med biodiversitet gennem anlæg og især driften af områderne.

I ‘Høje-Taastrup-modellen’ er det de sociale værdier, som er forbundet med naturen, der er løftestang for at fremme arbejdet med mere bynatur og øget biodiversitet. Så et overgribende mål hos kommunen er at sætte de sociale værdier på dagsordenen – særligt de, som opnås i sammenhæng med naturoplevelser.

Landskabsarkitekt og projektleder på de 18 Visionsplaner er Kristel Helena Jelstrup Hansen, der   understreger, at projektet er udsprunget, fordi der er et bredt forankret ønske om at skabe kvalitet og merværdi for borgerne i forhold til bynatur og social værdi.

– Vi skal skabe gode byer at bo og leve i sammen med borgerne og her står bynatur højt på listen.

Parkchef Claus Dahl fremhæver projektets fokus på borgerne:
– Et andet mål vi har er, at borgerne konkret skal kunne opleve, at deres behov og forventninger til deres bynære bynaturområder bliver indfriet, så vidt det er muligt. Derfor gælder det for os om, at få borgere involveret i udviklingen af deres nære naturområder.

På samme måde som eksempelvis borgerinddragelse i områdefornyelser, så er metoden rettet skarpt ind på at øge værdien af bynaturområderne. Borgerne hjælper til med at finde ud af, hvad der er behov for, så områderne er attraktive rammer for friluftsliv, fysisk aktivitet og fællesskab”.  ‘Tour de Natur’ hed konceptet for inddragelsen ved 17 ud af de 18 områder og nogle af de input, kommunen fik fra borgerne ved Røjlegrøften var, at man ønskede mere læ, flere træer og flere bænke omkring søen og buske omkring spisepladsen.

Politisk lederskab for mere og bedre bynatur
Det er ingen hemmelighed at også Høje-Taastrup Kommune har taget kampen op om at blive ‘Danmarks vildeste kommune’.

Miljøministerens invitation den 5. februar 2021 til alle landets 98 kommuner om at deltage i konkurrencen om at blive Danmarks VILDESTE kommune har opnået stor tilslutning i hele landet. Dysten går ud på, at kommunerne skal udvikle de bedste biodiversitetsprojekter. Invitationen hang godt sammen med den drøftelse politikerne allerede havde skudt i gang året forinden om, hvordan de kunne sikre, at alle borgere i Høje-Taastrup Kommune har et bynaturområde tæt på deres hjem, så det blev muligt at forløse potentialerne for de sociale værdier.

For lokalpolitikerne i Høje-Taastrup Kommune var det en fælles ambition om at kunne tilbyde borgere mere og bedre natur tæt på deres hjem. Man igangsatte en analyse af, hvor stor en afstand til et lokalt bynaturområde maksimalt må være, for at det kan blive en yndet mulighed i hverdagen. I den proces blev Green Cities inviteret indenfor til et temamøde, hvor politikerne kunne lade sig inspirere af Grøn Norm 2.0 og de ti metoder til at skabe mere og bedre bynatur, og hvor afstand til naturområder også er en af metoderne.

Visionsarbejdets 18 udpegede områder for bynær bynatur er en direkte konklusion på den politiske beslutning om, at ingen borgere må have mere end 1000 meter til et naturområde, hvor der er både gode faciliteter samt udvikling af vild natur og øget biodiversitet.

Så med reelle kvadratmeter er Høje-Taastrup-modellen et godt eksempel på, hvordan man kan arbejde med at prioritere mere og bedre bynatur, dels fordi målet er at få mere biodiversitet, og dels fordi sociale værdier knyttet til naturen er det, der også trækker nye borgere til.

De 18 visionsplaner bliver til konkrete indsatser til gavn for naturen og til glæde for borgerne.

Fakta boks:
2021-2022: Planlægning og borgerinddragelse. Visionsplaner afsluttet primo 2022. Budget kr. 450.000.
2022-2026: Implementering af visionsplaner. Budget kr. 3.750.000 i alt. fordelt over fire år.
Rådgivere: Spektrum Arkitekter 1 område, Arkitema & Cowi 17 områder.
Projektleder i Høje-Taastrup Kommune: Kristel Helena Jelstrup Hansen, landskabsarkitekt

Følg os på: