Nu hvor efterspørgslen efter grønnere byer med mere robust og mangfoldig bynatur stiger, så kræver det, at alle parter i anlægsbranchen kan levere på et højt niveau. Og intet er som bekendt stærkere end det svageste led.
I den ‘grønne værdikæde’, – helt derfra, hvor planterne bliver til og frem til borgernes glæde ved det grønne i byens rum, her spiller alle parter en afgørende rolle.
Gennem to cases, en i Fredericia og en i København, følger vi værdikæden, og ser, hvad der skal til for at opnå høj kvalitet samt hvordan værdierne bliver skabt og realiseret.

Efterspørgsel efter grønnere byer
Flere byrum bliver heldigvis grønnere. Den grønne bølge sker ikke mindst som følge af øget efterspørgsel fra borgerne om flere rekreative muligheder, sundere og skønnere byer. Det handler også om, at klimaforandringerne, med ekstremregn og hedebølge sætter tryghed og sikkerhed på spil, hvorfor træer og grønt i højere grad bliver anvendt til at skabe robuste og bæredygtige løsninger til at afværge konsekvenserne.

Det grønne i bymiljøet forbedrer mikroklimaet idet bidraget til bekvem luftfugtighed og i særdeleshed svalende skygge fra trækroner i yderste konsekvens kan gøre forskellen mellem liv og død. Konsekvenserne ser vi eksempelvis hos vores naboer i Sydeuropa, hvor varmerekorder i storbyerne koster menneskeliv. Vi har også den verdensomspændende biodiversitetskrise, hvor budskabet om bedre levesteder og vilkår for flora og fauna, først for få år siden nåede dagspressen fordi mange dyre- og plantearter nu er truet eller helt forsvundet.

Den grønne værdikæde
Til at realisere mere attraktive, grønnere byer, og for at skabe bedre betingelser for både planter, dyr og mennesker, har vi den grønne værdikæde. Det er planlæggerne i kommunerne, som fastsætter rammerne og prioriterer kommunernes grønne strukturer. Det er landskabsarkitekterne, som designer grønnere byrum, de udførende anlægsgartnere, der realiserer projekterne og endelig planteskolerne, der leverer det plantemateriale, der skal til. Alle led i kæden har betydning.

Et af de led i værdikæden, der ikke så ofte kommer i spotlyset, er planteskolerne. Ikke desto mindre er plantematerialets beskaffenhed og kvalitet afgørende. Dels skal planterne være robuste, så de kan møde de udfordringer, der er i byerne som risiko for mekaniske skaber, stressede miljøer med begrænset plads, lejlighedsvis udtørring og luftforurening. Dels skal planterne opfylde de forventninger, der er til mangfoldig bynatur, og dels skal de kunne skabe det æstetiske udtryk, som landskabsarkitekter i stigende grad stræber efter, nemlig det mere naturprægede udtryk. Hvordan sker det? Et eksempel på, hvordan en planteskole bidrager til at gøre den grønne værdikæde stærk, er Johansens Planteskole i Børkop:

– Vi har i mange år fulgt udviklingen nøje og har oplevet, hvordan efterspørgslen efter planter af høj kvalitet – både genetisk og teknisk er øget, fortæller salgskonsulent Thomas Moberg, Johansens Planteskole.
– Vi sikrer det gennem en egenproduktion – primært overvejende af skovplanter – med en kombination af et moderne produktionsapparat og løbende kompetenceudvikling af vores medarbejdere. Samtidig går vi i faglig dialog med tegnestuer og arkitektkontorer, for at kunne være på forkant og udvikle den specifikke type plantemateriale og med det udtryk, der er aktuel i tiden.

Efterspørgslen handler i stigende grad om hjemmehørende planter, men også andre parametre spiller ind. Det kan landskabsarkitekt og plantespecialist hos tegnestuen SLA Thomas Høvsgaard Vejsnæs give et eksempel på:
– SLA har blandt andet været i tæt dialog med Johansens planteskole om projektet Søndervold i Fredericia, hvor beplantningen er inspireret fra egnen omkring Fredericia, fortæller Thomas Høvsgaard.
– En tidlig dialog om kvalitet og artsvalg er med til at sikre, at det rigtige naturpræg kommer i parken. Dette især i en tid hvor efterspørgslen på træer, har presset udbuddet på visse arter og størrelser.

I stadig flere byrumsprojekter bliver der også lagt vægt på vildere vækstformer, hvor hvert træ fremstår som et unikt individ, fordi det passer bedre til et naturpræget udtryk frem for at være klonede og ensartede træer, der mere er egnet til at stå taktfast på lige rækker. Det kræver en stadig udvikling af plantematerialet.

Thomas Moberg, plantekonsulent, Johansens Planteskole uddyber:
– Vi prioriterer adgang til de bedst afprøvede frøkilder i Danmark, og vi har et løbende arbejde i gang for genetisk at optimere planterne.
– På den måde sætter planteskolerne, med deres andel af innovation og udvikling, sig i stand til at levere de planter som efterspørges i projekterne, og som gør det muligt for kommunens planlæggere at forfølge målet om at planlægge grønnere byer med den kvalitet, der er nødvendigt i de stadigt mere fortættede bymiljøer, vi oplever i dag.

Effekterne opleves af slutbrugerne
I København spiller By & Havn spiller en stor rolle i hovedstadens byudvikling.
De udvikler nye byområder og driver Københavns Havn. Siden 2007 har de skabt mere end 30 pladser, byrum og parker i Nordhavn og Ørestad. I udviklingen af August Schadekvarteret i Ørestad, blev infrastrukturprojektet med en markant grøn identitet realiseret før byggeriet. Vejprojektets belægnings- og beplantningskoncept var udviklet af SLA og projekteret af SWECO.

Her mødte ejendomsudvikler Tetris A/S en urokkelig holdning hos By & Havn, da de skulle planlægge opførelsen af Augusthus. Det var et utvetydigt krav, at samtlige træer, der skulle genplantes som minimum blev leveret i samme størrelse som eksisterende træer, langs de kantzoner og i de byrum, der blev påvirket af byggeprojektet. Og det var efterhånden blevet ganske store træer, idet Augusthus var det fjerde realiserede byggeri ud af kvarterets i alt seks byggefelter.

Christian Dalsdorf, projektleder i By & Havn, uddyber holdningen:

– Den indre gade i August Schade kvarteret ender i en pladsdannelse mod Amager Fælled. For at sikre et behageligt mikroklima i gadeforløbet, ikke mindst i forhold til vind, blev der fra start arbejdet med mest muligt begrønning og høje træer.

Her er således et eksempel på, hvordan træer spiller en afgørende rolle også i forhold til vindudsatte byrum. Entreprenøren Kornerup A/S gav dette krav prioritet, og underleverandøren fik opdraget at skaffe de krævede størrelser på træer og med den kvalitet og det udtryk, der matchede eksisterende træer.

Da de omkring 30 træer ankom på blokvogn med kran fra Børkop til København, måtte entreprenøren sande, at man skulle forholde sig til rodklumper med en diameter på mere end 165 centimeter. Det er er trods alt sjældent syn! Men heller ikke uden effekt. Træerne er varierede arter som Naur, Avnbøg og Tjørn gør netop byrum og kantzoner omkring Augusthus naturprægede og diverse. Allerede den første dag efter udplantningen lød de første meldinger om, at rumklangen i det smalle stræde med de høje facader, vest for bygningen, var blevet markant mere behagelig. Efter indflytningen kunne receptionisten i husets kontordel Woods konstatere, at: “det er ligesom at gå gennem en skov, når man skal hen til hoveddøren. Vi er så begejstrede!”.

Byer med robust og mangfoldig bynatur realiseres i kraft af vilje fra beslutningstagere og gennem stærke led i den grønne værdikæde. Og intet er som sagt stærkere end det svageste led, men når kravene til det grønne bliver fulgt til dørs af værdikædens parter ligesom den faglige dialog er best practice i processen frem til realiseringen, så kan succesen opleves af slutbrugerne og i det hele taget øge både biodiversitet, trivslen i byerne samt værdien af et byggeri, når det er omgivet af bynatur.

FAKTA:

Case Augusthus, Ørestad i København:

• Udviklere af bykvarteret: By & Havn


• Infrastrukturprojekt: SLA og SWECO


• Bygherre: Tetris A/S


• Retablering af byrum og kantzoner: Arkitema Urban


• Totalentreprenør: Einer Kornerup A/S


• Underentreprenør: Teigen ApS


• Planteskole: Johansens Planteskole

• Bygherre: Kanalbyen i Fredericia P/S


• Byrum: SLA


• Anlægsgartner/ entreprenør: HedeDanmark A/S


• Planteskole: Johansens Planteskole