I Oslo Kommune har man prioriteret byliv frem for biler. 
Det har samtidig givet plads til mere bynatur. Her er derfor gode eksempler på, hvordan bynatur anvendes i byens centrum både på et strategisk niveau og som identitetsskabende element i øjenhøjde i byens gader. Når byen opleves mere i gåtempo end i køretempo, så giver det flere muligheder for at indrette gademiljøet, da det bliver set på en ny og mere nuanceret måde.

I BYGGERI + ARKITEKTUR 18. marts 2020 kunne man læse indlægget ’Plads til både biler, beton og bynatur’ – et indlæg udgivet af Green Cities for a Sustainable Europe (læs indlægget her)
Indlægget har været flittigt delt på de sociale medier. Ud over at handle om Odense by og kommunens vision om at blive ”Danmarks Grønneste Storby”, så handlede indlægget også om Oslo og byens projekt ’Bilfritt byliv’. Her har Oslo kommune som formål at sætte fodgængere, cyklister og kollektivbrugere i centrum.

Arkitemas associerede partner og forretningsområdechef for Oslokontorets Urbanafdeling Per-Olav Hagen fortæller i indlægget om sin by og de positive følgevirkninger af projektet. 
Vi har spurgt ham, om han ville uddybe sine refleksioner over projektet, da det indeholder inspiration til at skabe plads til flere og bedre grønne kvadratmeter i de større byer rundt om i Danmark. 
Men det er også interessant at høre mere om, hvordan implementeringen bliver mødt af borgerne – hvilke ulemper må borgerne acceptere, og hvilke fordele giver det? Det er også interessant at se, hvordan et bystrategisk greb viser sig at give byrummene flere nuancer og mere variation i øjenhøjde.

”I prosjektet Bilfritt byliv har Oslo kommune arbeidet med store deler av sentrum innenfor Ring 1. For å fokusere innsatsen og sikre synlig effekt i utvalgte gater og byrom, er det arbeidet særlig med tre innsatsområder. Det omfatter området rundt rådhuset, Øvre Slottsgate/Myntgata og strekningen fra Youngstorget til Akershus festning og fjorden.

I juni 2019 ble “områdeplanen for gater og byrom i Oslo sentrum” vedtatt av bystyret. Områdeplanen skal tilrettelegge for en overgang fra et bilbasert bysentrum, til et sentrum med rikt byliv og folkeliv.

Fotgjengerne skal prioriteres i alle gater og byrom innenfor Ring 1. Intensjonen er at antallet av gågater skal dobles, og at byrommene skal beplantes med trær og tilføres åpne vannspeil og vannelementer. Det planlegges også flere “torggater” med brede fortau og kombinert sykkel-/kjørebane, hvor bilene kan kjøre sakte på de gåendes og syklistenes premisser. Sykkelnettet skal videreutvikles, slik at det blir tryggere og mer sammenhengende.

Reduceret bilkørsel i centrum

Projektet betyder ikke, at centrum af Oslo er blevet helt bilfri. Dog er stadig flere gader blevet omdannet til ’torggater’, hvor gang- og cykeltrafik er prioriteret. Der er også blevet indført restriktioner for at opnå reduceret bilkørsel i centrum. Der skal betales bompenge for at køre ind i de centrale dele af Oslo. Der er også fjernet et antal parkeringsplader, ligesom infrastrukturen er ændret, så det er blevet vanskeligere at køre direkte gennem byen, ligesom flere kørebaner er blevet smallere. Der er skabt mere plads til andet end biler. Per-Olav Hagen fortæller videre:

”Endringene har blitt livlig debattert, med spådommer om alt fra et yrende folkeliv i alle gater og på alle plasser, til utflytting av næringsliv og sentrumshandelens død. Sentrums-beboerne opplever i hovedsak en gradvis forbedring av bo- og bymiljøet. Som eksempel har oslo-luften blitt renere, med redusert luftforurensning for mange innbyggere.



Det har vært gjennomført flere midlertidige tiltak, med innkjøp av blomsterpotter og utemøbler, delvis også som dårlig kamuflerte sikringstiltak. Disse tiltakene ble i hovedsak godt mottatt i starten, men flunkende nye møbler og blomsterkasser plassert på gammel, hullete asfalt, er avslørende. Det bør heller prioriteres en grunnleggende opprusting og nybygging av Oslo sentrums gater og plasser. Det omfatter bredere fortau med belegg av god kvalitet, treplanting, sikre sykkelbaner og tilstrekkelig med benker og møteplasser. Samt samarbeid med beboere og gårdeiere om programmering av førsteetasjene.

Det er viktig, at de første prosjektene som gjennomføres blir vellykkede. Oslo er allerede en grønn by, og en av storbyene med flest trær, men en stor andel av trærne er i dag i parkene, gårdsrommene og i grøntkorridorene rundt elver og bekker. Det er derfor avgjørende at de neste prosjektene som gjennomføres i sentrum får en konsekvent og frodig treplanting, slik at prosjektet Bilfritt byliv i større grad også oppleves som et grønt prosjekt, til gode for både beboere, bylivet og folkehelsen.



Prosjektet Bilfritt byliv har bidratt til å endre reisemiddelfordelingen i Oslo. Den mest markante endringen er at kollektivtrafikk-andelen har økt fra 30 prosent til 35 prosent fra 2010 til 2018. I samme periode har andelen biltrafikk blitt tilsvarende redusert fra 35 prosent til 30 prosent..

Er man besøgende eller turist i Oslo kan man ikke undgå at lægge mærke til, at centrum er præget af fodgængere mere end biler – også i flere af de mindre gader ser det ud til, at arbejdende erhvervsliv har gåruter, hvor man går fra møde til møde på forskellige adresser i flok eller med en kollega eller to. Per-Olav Hagen pointerer, at forandringerne opleves som en humanisering af byen.

Bynatur, der kan forstærke en identitet i et bykvarter

Et andet fænomen i Oslo er, at bredere fortove er etableret og udnyttet til at fremme identiteten i et givent bykvarter – ikke alene med flere gadetræer, men i høj grad også med det vi oplever nede i øjenhøjde på fladen.

Ved Høyesteretts plass nær Regeringskvarteret er de klassiske bygninger og den formelle atmosfære understreget at et strøg af både fyldige, bunddækkende stauder og karakterfulde træer. I dette tilfælde er det i kraft af overvældende bede med Funkia, hvis store blade tilføjer en særegne frodighed under rækkerne af ensartede Rønnetræer, der med sine orange bær i efteråret er i symbiose med farven på Høyesteretts facade.

De grønne elementer ved Høyesteretts plass rummer blot to plantetyper og viser en mere arkitektonisk end naturpræget tilgang til at anvende mere grønt i byens rum. Det viser et eksempel på bynatur, der ikke nødvendigvis er planlagt med biodiversitet som formål men med identitet og høj oplevelsesværdi for øje. Det grønne rum står tilbage i erindringen, fordi det indeholdt nuancer og detaljer af samspillet mellem bygningsfacader og beplantning, ligesom den formelle identitet blev fremhævet af den enkle plantevalg, der adskiller sig fra de øvrige byrum.

Både ’torggaterne’ med mere plads til bynatur og byliv samt eksemplet på det formelle grønne byrum ved Høyesteretts plass viser, at der er mange muligheder, når man bruger bynatur til at skabe bedre rammer for bylivet og for at fremme byens identitet.

Følg os på: