skip to Main Content
Vækstrum skaber grønne mødesteder i bymidten

Vækstrum skaber grønne mødesteder i bymidten

image
Det er vigtig del af konceptet at involvere og inspirere børnene. Foto: Ian Schemper
27.6.2024

Langs Säve-floden i det centrale Lerum i Sverige er der udviklet en række grønne mødesteder og inspirerende parker på steder, der tidligere var ubrugte. De såkaldte Växtrum. Der er indtil videre ti af slagsen, der betragtes både som grøn parkstrategi og en platform for social sammenhængskraft.

Den overordnede ide med Växtrum har været at skabe en kombination af grøn inspiration og samtidig tilbyde steder til møde og rekreation i de stadigt mere fortættede byer.
Der er brugt arealer, som kommunen ejer, og som af forskellige årsager har været komplicerede at bruge til andre formål.

Växtrum er udviklet og arrangeret af Lerum Kommune, der med indsatsen er lykkedes med at nå mange af sine opstillede mål i forhold til økologisk, social og økonomisk bæredygtighed.

Projektet repræsenterede Sverige i den internationale konkurrence i Green Cities Europe Award i 2022 – hvor det blev til en tredjeplads.

Siden begyndelsen har der været et samarbejde med 12 Växtrum designere, som hver især er kommet med deres egen ide om, hvordan et Växtrum kunne se ud.
Det praktiske arbejde med struktur, jord og beplantning i Växtrum er baseret på frivilligt arbejde under vejledning af Växtrums gartner.

Der er hvert år mellem 20 og 30 beboere, som med mere end 1.000 arbejdstimer om året står for al beplantning og vedligeholdelse. Der er også samarbejde med en gartneruddannelse, hvor Växtrum er en del af uddannelse, og eleverne laver praktisk vedligeholdelse af parkerne.
Det betyder, at der er en mangfoldighed i både plantevalg, struktur og funktion.  Konceptet for Växtrum er at hver minipark harmonerer med stedets omkringliggende bygninger, udseende eller historie.

Alle Växtrum er åbne 24/7 hele året og er gratis – to af de ti Växtrum kan bookes til foredrag eller andre aktiviteter.
Udover at fokusere på trivsel for mennesker, insekter og biodiversitet arbejder Lerum Kommune også med at integrere regnvandsløsninger og støjdæmpning i Växtrum konceptet.

Ideen med Växtrum er nu også ved at udvikle sig til flere boligforeninger.

Læs hele projektbeskrivelsen her

 

Back To Top
The Green City uses Googles cookies and scripts to analyse your use of our website anonymously, so we can customise its functionality and effectiveness and display advertisements. We also use Facebook, Twitter, LinkedIn and Google cookies and scripts, with your consent, to enable social media integration on our website. If you wish to change which cookies and scripts we use, you can alter your settings below.
Cancel