Conference with politicians
Byggeri eller bynatur?
Hvad skal kvadratmeterne i byerne bruges til – og hvordan får vi flere grønne områder og mere natur ind i byen? Det er blot nogle af de spørgsmål, der søges svar på ved en konference med fagprofessionelle og politikere på Christiansborg 9. januar 2019.
Læs mere om konferencen her
Der er lukket for tilmelding.
– Alle er enige om at grønne områder og natur bidrager til folkesundheden og bæredygtige klimaløsninger – og at bynatur også imødegår tab af biodiversitet, siger Henning Roed, formand Danske Planteskoler og projektejer, Green Cities.
– Men hvordan sikrer vi reelt at få etableret grønne arealer med et højt indhold af natur, når vi samtidig oplever en fortætning i byerne foranlediget af stadigt mere byggeri, spørger Henning Roed, der ser frem til en spændende konference med indlæg fra en række fagprofessionelle – og efterfølgende debat med inviterede politikere.
– Vi er meget glade for, at det er lykkedes os arrangere denne konference i Fællessalen på Christiansborg, hvor vi med deltagelse af fagfolk og politikere får mulighed for at sætte dagsordenen for, hvordan vi fremadrettet kan arbejde på at få mere natur ind i byerne.
Henning Roed pointerer, at det er vigtigt, at folkene bag Green Cities projektet kommer i dialog med politikere og opinionsdannere – men at andre interesserede er meget velkomne til at blande sig i debatten.
– Vi har netop i gangsat en Facebookside, hvor vi håber, at mange vil slå følgeskab og indgå i dialog med os.
Se vores facebook side her