Biofaktor er en udregning, der viser, hvor grønt et område er. Værktøjet skaber dialog om, hvordan der kan blive plads til det grønne i de ellers grå byggerier. Samtidigt giver det mulighed for at stille krav til bygherrer om at give plads til det grønne. Både Københavns og Gladsaxe Kommune har erfaring med biofaktor, og der er potentiale for at værktøjet kan nå bredere ud.
I vores hastigt voksende byer foregår der en kamp om kvadratmeterne. Når der bygges i byerne, er det ofte bebyggelse, der prioriteres højest. Der bliver derfor ikke altid plads til grønne områder og bynatur – og selvom der måske fra begyndelsen var planlagt grønne udearealer, er det ofte her der spares, hvis budgetterne skrider.
I København og Gladsaxe bruger man værktøjet til netop at give det grønne bedre kår i kampen mod den grå byudvikling.
Biofaktor er en relativt enkel udregningsmodel, der, ved at give point til de forskellige typer arealer i et område, kan give et område en samlet score for hvor grønt det er. Eksempelvis giver træer mange point, græsplæne giver nogle få point, og asfalt giver nul point.
– Biofaktor kan være med til at fastholde en bevidsthed og en diskussion om, hvor meget natur der skal med i et projekt – og hvordan det skal med, forklarer Henriette Nguessan, arkitekt i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.
I København har man siden 2017 forsøgsvis brugt et begrønningsværktøj, der er baseret på biofaktor, til egne projekter og til dialog med private bygherrer. Kommunen stiller dog ikke krav til en minimumsfaktor ved byggeri.
Det gør man derimod ved byomdannelsesprojekter i Gladsaxe.
Tine Gybeck, landskabsarkitekt i Gladsaxe Kommune, forklarer, at biofaktor primært bruges til dialog om, hvordan man får mere natur med i et projekt, men at man også stiller krav.
– Vi har et krav til minimumsfaktor i bymdannelsesområder. Her er udgangspunktet ofte 100 procent befæstede arealer, hvorfor vi har et særligt fokus på at sikre plads til det grønne, fortæller Tine Gybeck.
Hvorfor arbejde med biofaktor?
Værktøjet giver mulighed for at tænke forskellige typer arealer ind i planlægningen og opnå en ønsket biofaktor – eksempelvis enkeltstående træer, grønne tage eller plantebede.
– Det er en meget fleksibel ramme at arbejde med. Den giver både fokus på at beholde den eksisterende natur, og at vi fra begyndelsen er opmærksomme på, hvordan vi kan få endnu mere grønt ind, fortsætter Tine Gybeck.
– Hvis det fordeler sig på tag, facader og som træer på parkeringspladsen, er det fint, bare området samlet set har den ønskede biofaktor.
Erfaringerne viser, at bygherrer og andre involverede har taget godt imod værktøjet, så længe det er med fra begyndelsen og varetages af de rigtige folk.
– Værktøjet skal forankres der, hvor det bliver brugt. Eksempelvis har dem med en grøn faglighed intet problem med at tage værktøjet op, siger Henriette Nguessan.
Der blev i 2010 stillet lovforslag til brug af biofaktor i de danske kommuner, og værktøjet har også været oppe at vende i ministerierne flere gange, men det er ikke blevet et krav – endnu.
I flere af vores nabolandes byer bruger man dog værktøjet som en fast del af byplanlægning. I Berlin og flere byer i Sverige, blandt andet Malmö, stiller man eksempelvis krav til minimumsfaktor ved både byggeri og byomdannelse.
Tine Gybeck ser også en fremtid i biofaktor-værktøjet,
– Det har været rigtig fint og enkelt at arbejde med biofaktor. Det giver bygherren fleksibilitet til at finde løsninger, så det er bestemt et værktøj, der kan være med til at fremme en mere grøn planlægning i fremtiden.
LÆS MERE OM BIOFAKTOR HER
Notat om biofaktor
Københavns Kommunes begrønningsværktøj
Gladsaxe Kommuneplan 2017
Læs Green Cities oplæg til en grøn norm for bynatur her
og pixi udgaven her
Følg os på:
