Der findes en række greb, der med fordel kan bruges, når eksisterende grønne områder skal sikres – eller der skal anlægges nye grønne kvadratmeter i byerne.
En af dem er brug af biofaktor.
Det vides ikke, hvor udbredt metoden er i Danmark – men i Gladsaxe Kommune, har brugen af biofaktor været en del af lokalplanlægningen siden Kommuneplan 2017.
– Vi anvender biofaktor som en metode til at sikre et minimum af grønne elementer i lokalplanlægningen, siger landskabsarkitekt Tine Gybeck Sand, Gladsaxe Kommune, der i samme åndedrag pointerer, at man med biofaktor alene regulerer mængden af biomasse – altså af det grønne.
– Begrebet biofaktor kan godt skabe lidt misforståelser i forhold til biodiversitet, men biofaktor har i princippet intet med biodiversitet at gøre. Man kan for eksempel sagtens opnå en høj biofaktor med brug af fremmede arter. Så hvis biodiversitet er et særligt tema i en given lokalplan, skal der suppleres med krav til anvendelse af hjemmehørende arter.
Biofaktor bruges med andre ord til at sikre bevarelse eller anlæg af grønne kvadratmeter. Og selv om det grønne i sig selv ikke er lig med biodiversitet – afspejler faktortallet til en vis grad kvaliteten af det grønne. Eksempelvis scorer en græsplæne lavt – mens en skovbevoksning scorer højere.
Derfor er kravet til biofaktor et afgørende element i hvilke grønne værdier, der bevares eller anlægges.
Biofaktor bruges i alle lokalplaner
Da Gladsaxe Kommune i 2017 begyndte at bruge biofaktor, var det med et krav om biofaktor på 0,3 (højst mulige score er 2,0). Kravet gjaldt alene i erhverv og byomdannelsesområder.
Men i 2021 hævede Gladsaxe Kommune kravet til biofaktor fra 0,3 til 0,5, og det blev samtidig besluttet, at det skulle gælde for alle anvendelser ligesom der ved samme lejlighed blev sat et minimumskrav til friareal.
Pernille Hummelmose, der er teamleder for Byplan og Landskab fremhæver, at biofaktor er et godt værktøj set i forhold til den fleksibilitet som bygherren får
– Det betyder, at vi i den tidlige dialog med bygherrer og developere kan italesætte forventningen til de grønne værdier. Både i forhold til at bevare eksisterende grønne værdier og til at indarbejde nye grønne værdier, siger Pernille Hummelmose, der generelt oplever, at brug af biofaktor er med til at skabe en større bevidsthed om betydningen af det grønne.
Tine Sand Gybeck peger samtidig på, at det har stor betydning, hvordan man udregner biofaktoren.
– Der er to metoder til beregning af biofaktor. Gladsaxe Kommune anvender metoden, hvor hele arealet inklusiv det bebyggede areal indgår i beregningen. Det skal man være opmærksom på, hvis man sammenligner på tværs af kommuner.
Kender endnu ikke effekten
Selv om Gladsaxe Kommune har arbejdet med biofaktor siden 2017 – er det endnu for tidligt at vurdere, hvad brugen af biofaktor har betydet for bynaturen i Gladsaxe.
– Det er stadig meget tidligt i processen i forhold til at kunne se resultater, da det først er fra årsskiftet, at biofaktor gælder for alle anvendelser, fortsætter Pernille Hummelmose.
– Vores Byråd har haft stort fokus på, hvilke muligheder vi har, for at stille krav til det grønne i byens udvikling. Hvilket også er baggrunden for, at vores værktøjskasse er blevet udvidet og er blevet bedre.
– Så vi glæder os til at evaluere på vores nyeste lokalplaner om nogle år, hvor vi for alvor forventer, at vi kan begynde at se effekten.
FAKTA
- Biofaktor er et udtryk for den biologiske aktivitet eller den CO2-omsætning, som et område levner plads til – med andre ord: hvor grønt det er.
- Biofaktor kan bruges i planlægningsfasen af nye områder, og det er fleksibelt at opnå en given faktor.
- Derudover er der mulighed for at stille krav til en minimums- faktor ved byggerier, og man kan nemt sammenligne områder.
- Biofaktor bør dog ikke stå alene, da det ikke siger noget om eksempelvis biodiversitet eller oplevelsen af et område
- I sin basale form udregnes biofaktoren ved hjælp af et regneark. Et område gives en samlet biofaktor-score baseret på de forskellige typer af arealer i området – såsom asfalt, græs, krat, grønne tage eller træer.
- Til hver arealtype er knyttet en mængde biofaktor-point, alt efter mængden af biologisk aktivitet.
Eksempelvis vil skovbevoksning have mange point, græsplæne vil have få og asfalt slet ingen.
Derfor kan man sige, at jo grønnere et areal er, desto højere score vil det få. - Statens Byggeforskningsinstitut har et frit tilgængeligt udregningsark på sbi.dk.
Følg os på:
