Universitetsparkens centrale placering i Aarhus gør den også til et populært og rekreativt område for byens borgere. I områdets centrale del ses her kløften med de åbne græssletter og egetræer, der leder ned til universitetssøen.
23.4.2023
– Ved udarbejdelsen af potentialeplanen var det essentielt at få udpeget de bærende værdier for parken, så vi sikrer, at arealerne til biodiversitet opstår de rette steder, og indarbejdes bevidst i forhold til parkens udtryk og særkende, fortsætter Eva Flensborg.
I den centrale del af Universitetsparken, bliver de primære bærende bevaringsværdier for beplantningen respekteret ved at fastholde en række væsentlige karaktertræk. Eksempelvis de ensartede åbne græssletter i den centrale kløft, der er med til at skabe sammenhæng mellem bygninger og landskab.
Med Universitetsparkens bærende værdier for øje er der etableret en række prøveområder, for at mulige ændringer kan ses i terrænet inden de endelige løsninger udføres i større omfang. Det kan eksempelvis være busk-typer, kantbeplantninger eller plænernes frøblandinger.
– Den diversitet der allerede findes i Universitetsparken i dag danner grundlag for en vurdering af, hvordan biodiversiteten skal udvikles i fremtiden, uddyber projektlederen. Samlet set er der registreret 516 dyre- og plantearter i Universitetsparken, heraf 31 sjældne rødlistede arter, der primært er trækfugle. Målet er, at omfanget af sjældne arter kan øges.
I målet om at øge biodiversiteten er en del af potentialeplanen udformet som en manual, der beskriver retningslinjer for udviklingen af områder og elementer i Universitetsparken.
Et konkret eksempel er, hvordan de karakteristiske egetræer kan understøtte biodiversitet. For med over 1.000 arter af tilknyttede insekter, svampe- og lav-typer, skaber gamle egetræer basis for en høj biodiversitet. Flere af arterne knytter sig dog først til træerne, når de begynder at forfalde og/eller udvikle hulheder.
Døde grene eller halvdøde stammer, bør derfor bevares i størst muligt omfang. ‘Risikogrene’ beskæres, så de ikke udgør en fare for forbipasserende. Træer, der er syge og døende, kan bevares som højstubbe ved topkapning, hvor vedmateriale, der er afskåret/ fældet efterlades og bruges i parken som dødt ved.
Potentialeplanen for biodiversitet er realiseret i et tæt tværfagligt samarbejde mellem landskabsarkitekter, biologer og universitetet. Analyserne af de bærende værdier giver, sammen med driftens vigtige input, det spillerum som biologerne behøver for at arbejde med de virkemidler, der skal til for at sikre, at målsætningerne om øget biodiversitet kan opnås.
– Vi har nu fået en håndterbar plan til at udvikle mere biodiversitet i Universitetsparken. Potentialeplanen fungerer som en rettesnor for arbejdet og er med til at sikre, at brugerne fortsat kan genkende, og føle sig hjemme i, det smukke parkområde som så mange i Aarhus holder meget af, siger Eva Flensborg.
Med potentialeplanen bliver det muligt at målrette beslutningerne for udviklingen, og planen er af en sådan karakter, at den vil kunne anvendes generelt på universitetets campusområder såvel i Aarhus om i andre landsdele.
Trine Vest Lybech Madsen, kreative leder i Arkitema og projektleder på rådgivningsopgaven uddyber:
– I takt med at de nye tiltag bliver realiseret, vil parkens brugere kunne se forandringen mod en mere varieret natur med flere hjemmehørende arter, samtidig med at de landskabelige og arkitektoniske kvaliteter i parken respekteres og fastholdes.
– Samtidig vil den øgede biodiversitet været et lokalt bidrag til at hjælpe i forhold til den biodiversitetskrise, vi oplever nu med tab af mange plante- og dyrearter.
– Håbet er også, at universitetet med et løbende fokus på at formidle om parkernes natur og biodiversitet kan påvirke og inspirere de mange brugere til at opnå mere viden om betydningen af øget biodiversitet.
Universitetsparken udgør et område på omkring 200.000 kvadratmeter og er i dag hjertet af Aarhus Universitet. Udover at være Danmarks største egetræspark, rummer den ét stort mylder af liv. Her færdes studerende på vej til og fra forelæsning, ænder krydser vejen, når de har lyst, ligesom nysgerrige turister bevæger sig rundt i det værdifulde kulturmiljø. I Universitetsparken ligger også en række kulturinstitutioner i form af Det Kongelige Bibliotek, Naturhistorisk Museum, Steno Museet og Antikmuseet.
Parken er daglig ramme for mange aktiviteter for studerende, forskere og undervisere, men der afholdes også flere store årlige events eksempelvis Kapsejladsen omkring søerne i den centrale del af parken, som afholdes i juni og har op mod 30.000 deltagere. Desuden afholdes ‘Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag ‘ i september måned. Arrangementet finder sted i området omkring Grønningen/Galgebakken og har også op mod 30.000 deltagere.
Biodiversiteten kan understøttes ved at øge forekomsten af død ved, store sten, tætte krat og veterantræer, der tidligere har været hele almindeligt forekommende i dansk natur, og som mange arter i et evolutionært perspektiv er tilpasset til at udnytte.
Når træer i naturlige økosystemer dør elle svækkes, vil svampe, biller og myriader af andre organismer indfinde sig for at udnytte det døde ved. I dag ses dødt ved og veterantræer ikke så ofte i parker, men hvor det findes, kan det skabe levesteder for masser af dyr og planter.
Også stenbunker og stensætninger udgør leve- og skjulested for en række arter af laver, mosser, padder, insekter og planter.
Potentialeplanen er med inddragelse af studerende, undervisere og forskere fra de faglige miljøer blevet udarbejdet i tæt samarbejde mellem landskabsarkitekter, biologer og universitetet – og de gartnere der kommer til at udføre planen i praksis.
Areal: 200.000 kvadratmeter
Bygherre: Aarhus Universitet
År: 2021-
Rådgivere: Arkitema og Cowi
Følg os på:
Hvordan arbejder man aktivt og samtidig respektfuldt med biodiversitet i ikoniske, historiske parker, så parkerne fastholder det, de er kendte for, og bliver en ny fin version af sig selv? Dette spørgsmål ønskede Aarhus Universitet at få besvaret og i 2021 blev det vedtaget, at der skal være en højere grad af biodiversitet på universitetets grønne arealer.
– I Universitetsparken er der flere muligheder for, at vi kan højne de biodiverse miljøer gennem en fokuseret indsats i den fysiske planlægning og tilhørende drift, siger arkitekt Eva Flensborg fra AU bygninger på Aarhus Universitet og projektleder for biodiversitetsprojektet.
Projektet er udviklet i samarbejde med programleder for Klimahandleplanen Susanne Søes Heilsvig og Peter Bachmann Vestergaard, der som teknisk chef blandt andet har ansvar for gartnerteamet på Aarhus Campus.
– De biodiverse områder vil samtidig kunne give nye naturoplevelser og bruges i forbindelse med undervisning og oplysning, tilføjer Eva Flensborg.
En ny potentialeplan skal vise vej til, hvordan universitetet i de kommende år kan udløse øget biodiversitet i Universitetsparken og samtidig vise hensyn til stedets historie og kulturarv.
Der har undervejs været fokus på, at de forskellige tiltag skal kunne berige brugerne med endnu flere interessante oplevelser, når man færdes i universitetets unikke campusområder.
Med øje for kulturmiljøet
– Ved udarbejdelsen af potentialeplanen var det essentielt at få udpeget de bærende værdier for parken, så vi sikrer, at arealerne til biodiversitet opstår de rette steder, og indarbejdes bevidst i forhold til parkens udtryk og særkende, fortsætter Eva Flensborg.
I den centrale del af Universitetsparken, bliver de primære bærende bevaringsværdier for beplantningen respekteret ved at fastholde en række væsentlige karaktertræk. Eksempelvis de ensartede åbne græssletter i den centrale kløft, der er med til at skabe sammenhæng mellem bygninger og landskab.
Med Universitetsparkens bærende værdier for øje er der etableret en række prøveområder, for at mulige ændringer kan ses i terrænet inden de endelige løsninger udføres i større omfang. Det kan eksempelvis være busk-typer, kantbeplantninger eller plænernes frøblandinger.
– Den diversitet der allerede findes i Universitetsparken i dag danner grundlag for en vurdering af, hvordan biodiversiteten skal udvikles i fremtiden, uddyber projektlederen. Samlet set er der registreret 516 dyre- og plantearter i Universitetsparken, heraf 31 sjældne rødlistede arter, der primært er trækfugle. Målet er, at omfanget af sjældne arter kan øges.
”Vi har nu fået en håndterbar plan til at udvikle mere
biodiversitet i Universitetsparken.
Eva Flensborg
Manual for udvikling af biodiversitet
I målet om at øge biodiversiteten er en del af potentialeplanen udformet som en manual, der beskriver retningslinjer for udviklingen af områder og elementer i Universitetsparken.
Et konkret eksempel er, hvordan de karakteristiske egetræer kan understøtte biodiversitet. For med over 1.000 arter af tilknyttede insekter, svampe- og lav-typer, skaber gamle egetræer basis for en høj biodiversitet. Flere af arterne knytter sig dog først til træerne, når de begynder at forfalde og/eller udvikle hulheder.
Døde grene eller halvdøde stammer, bør derfor bevares i størst muligt omfang. ‘Risikogrene’ beskæres, så de ikke udgør en fare for forbipasserende. Træer, der er syge og døende, kan bevares som højstubbe ved topkapning, hvor vedmateriale, der er afskåret/ fældet efterlades og bruges i parken som dødt ved.
Forankres i driften
Potentialeplanen for biodiversitet er realiseret i et tæt tværfagligt samarbejde mellem landskabsarkitekter, biologer og universitetet. Analyserne af de bærende værdier giver, sammen med driftens vigtige input, det spillerum som biologerne behøver for at arbejde med de virkemidler, der skal til for at sikre, at målsætningerne om øget biodiversitet kan opnås.
– Vi har nu fået en håndterbar plan til at udvikle mere biodiversitet i Universitetsparken. Potentialeplanen fungerer som en rettesnor for arbejdet og er med til at sikre, at brugerne fortsat kan genkende, og føle sig hjemme i, det smukke parkområde som så mange i Aarhus holder meget af, siger Eva Flensborg.
Med potentialeplanen bliver det muligt at målrette beslutningerne for udviklingen, og planen er af en sådan karakter, at den vil kunne anvendes generelt på universitetets campusområder såvel i Aarhus om i andre landsdele.
Trine Vest Lybech Madsen, kreative leder i Arkitema og projektleder på rådgivningsopgaven uddyber:
– I takt med at de nye tiltag bliver realiseret, vil parkens brugere kunne se forandringen mod en mere varieret natur med flere hjemmehørende arter, samtidig med at de landskabelige og arkitektoniske kvaliteter i parken respekteres og fastholdes.
– Samtidig vil den øgede biodiversitet været et lokalt bidrag til at hjælpe i forhold til den biodiversitetskrise, vi oplever nu med tab af mange plante- og dyrearter.
– Håbet er også, at universitetet med et løbende fokus på at formidle om parkernes natur og biodiversitet kan påvirke og inspirere de mange brugere til at opnå mere viden om betydningen af øget biodiversitet.
FAKTA
Universitetsparken udgør et område på omkring 200.000 kvadratmeter og er i dag hjertet af Aarhus Universitet. Udover at være Danmarks største egetræspark, rummer den ét stort mylder af liv. Her færdes studerende på vej til og fra forelæsning, ænder krydser vejen, når de har lyst, ligesom nysgerrige turister bevæger sig rundt i det værdifulde kulturmiljø. I Universitetsparken ligger også en række kulturinstitutioner i form af Det Kongelige Bibliotek, Naturhistorisk Museum, Steno Museet og Antikmuseet.
Parken er daglig ramme for mange aktiviteter for studerende, forskere og undervisere, men der afholdes også flere store årlige events eksempelvis Kapsejladsen omkring søerne i den centrale del af parken, som afholdes i juni og har op mod 30.000 deltagere. Desuden afholdes ‘Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag ‘ i september måned. Arrangementet finder sted i området omkring Grønningen/Galgebakken og har også op mod 30.000 deltagere.
Flere leve- og skjulesteder
Biodiversiteten kan understøttes ved at øge forekomsten af død ved, store sten, tætte krat og veterantræer, der tidligere har været hele almindeligt forekommende i dansk natur, og som mange arter i et evolutionært perspektiv er tilpasset til at udnytte.
Når træer i naturlige økosystemer dør elle svækkes, vil svampe, biller og myriader af andre organismer indfinde sig for at udnytte det døde ved. I dag ses dødt ved og veterantræer ikke så ofte i parker, men hvor det findes, kan det skabe levesteder for masser af dyr og planter.
Også stenbunker og stensætninger udgør leve- og skjulested for en række arter af laver, mosser, padder, insekter og planter.
Potentialeplanen er med inddragelse af studerende, undervisere og forskere fra de faglige miljøer blevet udarbejdet i tæt samarbejde mellem landskabsarkitekter, biologer og universitetet – og de gartnere der kommer til at udføre planen i praksis.
Areal: 200.000 kvadratmeter
Bygherre: Aarhus Universitet
År: 2021-
Rådgivere: Arkitema og Cowi
Følg os på:
Bærende principper for biodiversitet i universitetsparken
Universitetsparken er et populært og rekreativt område for byens borgere
Eksempel et nuværende gårdrum
Visualisering der viser, hvordan man kan omdanne plæner til mere biodiverse engarealer og hvordan en brandvej kan afmærkes med sten og stammer i stedet for pullerter.
