– Når man anlægger en byskov – eller en bynær skov, vil et af hovedmålene formentlig være, at der er et ønske om at give byens borgere og områdets beboere adgang til naturområder, siger Palle Madsen, seniorforsker, PhD, v. InNovaSilva ApS.
– Borgere har også forventninger til fremkommelighed og sikker færdsel for gående og cyklende og ridende gæster, fortsætter Palle Madsen og opfordrer til, at man i første omgang tager udgangspunkt i dette scenarie – og først derefter ser på, hvordan man kan fremme naturindholdet og biodiversitet under disse forudsætninger.
– Når man begynder at vurdere, hvordan man kan fremme naturindholdet, er næste skridt, at man forholder sig til hvilke arter eller artsgrupper, man vil gavne.
– Derefter kan man fremme og beskytte for eksempel træarter, skovstrukturer og store gamle træer, færdsel, vildt, græssende dyr med videre, opfordrer Palle Madsen og tilføjer, at det også er relevant at vurdere den bynære skovs mulige funktion i forhold til grøn omstilling.
– Det kunne være et mål at lade en bynær skov – eller dele af den – træde ind i den funktion. Dermed kunne man udnytte den pædagogiske mulighed, som bynær skov byder på for forståelsen af den grønne omstilling.
Det kan være produktive nåletræer eller forkulturer på skovrejsningsarealer af træarter som poppel og lærk, der har en meget hurtig startvækst. Ligesom sol og vind bidrager den slags træer med høj CO2-binding og leverance af træ til samfundet.
– Træ til byggeri er skovens svar på grøn strøm fra sol og vind.
Specificer arterne på forhånd
– Hvis man gerne vil gøre noget for biodiversiteten, kan det være både spændende og lærerigt at specificere på forhånd, hvilke arter, artsgrupper eller naturtyper, som man primært vil fremme, opfordrer Palle Madsen og eksemplificerer:
– Er det for eksempel kulturlandskabets natur eller er det et forsøg på ”restaurering” af noget, som kan minde om oprindelig eller ”vild” natur, som er målet med byskoven?
– Uanset hvad vi vælger, så fremmes nogen arter og andre hæmmes – og hvad der er den ”bedste” eller ”rigtige” biodiversitet, mener jeg er meget vanskeligt at udtale sig om. Hvis man ved, at der findes truede arter i et bestemt område, giver det sig selv, at man ofte er forpligtet til at gøre noget målrettet for den eller dem. Så må vi vel fokusere på truede arter – samtidig med, at klimaforandringer og andre påvirkninger kommer rullende.
Palle Madsen pointerer, at man ikke kan løse de enkelte udfordringer i den samlede bæredygtighed, ved blot at anskue dem en for en – og at det er derfor FN arbejde med de mange bæredygtighedsmål i en samlet palette.
– Men ved også at fokusere på skovenes og træanvendelsens muligheder for vores grønne omstilling. Og hvordan vi kan effektivisere den indsats, kan vi også skaffe plads- og helst mere plads – til naturen.
“AT FORSØGE AT MODVIRKE ARTSTAB, ER EN
VIGTIG DEL AF BÆREDYGTIGHEDEN OG
FORPLIGTELSEN OVER FOR KOMMENDE GENERATIONER.”
Om Palle Madsen:
Palle Madsen har tidligere været seniorforsker ved Sektion for Skov, natur og biomasse på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU. I perioden 2015 – 2019 var han professor MSO (med særlige opgaver) på Skovskolen i Nødebo, som hører under instituttet.
Siden 2019 har Palle Madsen stiftet og drevet virksomheden InNovaSilva ApS, hvis mission det er at kombinere skovbrugsvidenskab, anvendt forskning og praktiske erfaringer med innovative løsninger til at fremme forbedringer af bæredygtig drift af skove og skovlandskaber.
Følg os på:
