18.11.2022

– Ved at prioritere fødevareproduktion i udformningen af vores byer kan mange flere danskere få glæde af grønne arealer. Fødevareproduktion i byerne – ‘urban farming’ eller byhaver – kan nemlig være med til at øge borgernes trivsel og skabe nye fællesskaber, siger Sofie Brøgger, der læser Bæredygtig Udvikling og Internationale Relationer på University of St Andrews i Skotland – og som har skrevet denne artikel til Green Cities.

En innovativ tilgang til byplanlægning ‘CPUL’, der står for Continuous Productive Urban Landscapes (kontinuerlige produktive urbane landskaber) baner, med fødevareproduktion i centrum, vejen for en mere bæredygtig byudvikling, hvor klimatilpasning og biodiversitet går hånd i hånd med bedre trivsel og styrkede fællesskaber.

Fødevareproduktion skal integreres i byens arkitektur

CPUL konceptet blev udviklet af Andre Viljoen og Katrin Bohn i 1998 for at forbinde mennesker mere med deres fødevaresystem, sikre en bæredygtig fødevareproduktion og øge sammenhængen mellem land og by. Det mener de, at man opnår ved at integrere fødevareproduktion i byens arkitektur og synliggøre landbruget i byen.
En måde at gøre dette er gennem spiselige landskaber, hvor borgere frit kan høste af frugttræer, urter, grøntsags bede og bærbuske, der er plantet på offentlige tilgængelige arealer rundt omkring i byen.
I Storbritannien har bevægelsen ‘Incredible Edible’ siden 2008 støttet og opfordret hundredvis af byer i at starte fællesskaber omkring mad og transformere deres lokale byrum til produktive landskaber.

– I dag ser man ofte urban farming som fødevareproduktion på en byggetomt eller et tag, der ikke bliver brugt. Vi mener, at når vi laver nybyg, skal urban farming integreres fra begyndelsen, siger Hans Ramsgaard Møller, der er en del af en gruppe civilingeniører fra Arkitektur & Design ved Aalborg Universitet, der har givet fem bud på, hvordan fødevareproduktion og natur kan integreres i byens arkitektur.
Her er blandt andet fælleshaver i nye boligområder et eksempel på, hvordan man kan gøre Aalborg by mere grøn ved hjælp af urban farming. En vigtig del af sådanne løsninger, og også tilgangen hos Incredible Edible, er et stort fokus på både læring og fællesskab. Det er nødvendigt når vi skal vænne os til en ny grøn madkultur, som fødevareproduktion i byerne er en del af.

Grønne byrum skaber trivsel og øger livskvalitet

Spiselige landskaber og fødevareproduktion, der er integreret i byens arkitektur, skaber flere grønne byrum. Selvom man som borger ikke har hænderne i mulden selv, eller på anden vis er direkte involveret i urban farming, så kan man stadigvæk drage stor nytte af flere grønne arealer i byen.
Om det er en cykeltur under trækroner på vej til arbejde, en løbetur gennem parken eller en gåtur langs kanalen, så er det videnskabeligt bevist, at grønne områder gavner vores fysiske sundhed og mentale velvære.
Gennem ‘produktive landskaber’, som er en del af CPUL konceptet, bliver der skabt plads til forskellige rekreative aktiviteter som fysisk udfoldelse, afslapning og fordybelse, der på forskellig vis er med til at øge borgernes livskvalitet. Med en tiltagende stress-epidemi og en stigning i antallet af deprimerede danskere, så er grønne arealer også en god investering for folkesundheden.

Byhaver giver mulighed for nye fællesskaber

I København er der allerede flere muligheder for at engagere sig i fællesskaber omkring urban farming – for eksempel TagTomat, Den Spiselige Oase og Dyrk Nørrebro.
De bidrager til, at flere borgere kan være en del af givende fællesskaber, hvor samvær mellem mennesker styrker den sociale sammenhængskraft på tværs af sociale skel.
Byhaver og fødevarefællesskaber forbinder os derfor ikke kun mere med vores fødevaresystem, men også med hinanden, da mad er noget, vi alle har til fælles. Det gør også byhaver oplagte steder at investere for at bekæmpe ensomhed, hjælpe socialt udsatte og andre sårbare mennesker. I Detroit hjælper ‘RecoveryPark Farm’, en urban farm, blandt andet tidligere fængselsindsatte og stofmisbrugere med at komme i job og i Paris er urban farming med til at hjælpe hjemløse ud af fattigdom.

– Working in the garden, it’s therapy to me. It brings us all together, we’re like a family, we help each other out. That’s the whole idea of it – friendship. Sådan beskriver Chris Dewar, som er frivillig i en fælleshave i Sydney, de sociale fordele ved at dyrke mad i fællesskaber.

Både kommuner, politikere, byplanlæggere, virksomheder og borgere har ansvar for at drive en grøn byudvikling, hvor fødevareproduktion er integreret.
Det er en fælles indsats og vil kræve en nytænkning af byrummets funktioner, en omprioritering af byens arealer og, for mange, også en ændring i vaner og forbrug. Men fødevarefællesskaber i byerne er værd at investere i, da de rummer et stort potentiale for at løse mange af vores største udfordringer.

Multifunktionelle grønne byrum sikrer en bæredygtig byudvikling

Mere end 80 procent af verdens befolkning vil bo i byer i 2050 og at sikre en bæredygtig byudvikling, hvor mennesker trives og samtidig sætter mindst muligt pres på kloden, er en fælles udfordring. Ved at skabe multifunktionelle grønne byrum kan man maksimere funktionerne på den begrænsede plads i byerne – hvilket CPUL metoden sætter rammerne for.
Gennem en integreret, strategisk og omhyggelig fysisk planlægning kan flere interesser blive mødt på én gang – såsom fødevareproduktion, bedre trivsel og klimasikring – og sikre at byudviklingen er bæredygtig for både mennesker og nature

• Biodiversitet: Grønne byrum – også de spiselige – skaber levesteder for fugle, insekter, padder og mindre pattedyr – og hjælper altså med at skabe bedre betingelser for en hårdt presset dansk natur. Samtidig giver grønne byrum også dyre og plantearter mulighed for migration gennem grønne bælter, der forbinder by og land. Ved at dyrke mere mad i byerne frigiver vi i øvrigt også plads i det åbne landskab, hvor den vilde natur kan få lov til at sprede sig.


• Klima: Flere grønne arealer i byerne er med til at skabe og opretholde økosystemer, hvor understøttende og regulerende økosystemtjenester hjælper med at lagre CO2, sænke temperaturer og rense luften. Derudover viser forskningen, at jo mere forbundet vi mennesker føler os med naturen, jo højere sandsynlighed er der for at vi tager klimabevidste valg i hverdagen.


• Trivsel: Mennesker trives bedre når vi er i og omringet af naturen. Det har positive effekter på vores fysiske og mentale helbred. Veldesignede grønne områder i byerne kan derfor gavne borgertrivsel ved at sikre en bred vifte af grønne områder sådan at flest mulige kan få gavn af dem.


• Social sammenhæng: Grønne fødevarefællesskaber skaber social sammenhæng. Byhaver og åbne, spiselige landskaber i byerne giver plads til fællesskaber, hvor borgere kan føle sig en del af noget større. Derudover er der også rig mulighed for at inddrage borgere i selve udformningen af de grønne områder og balancere fødevareproduktionen med andre rekreative formål.


• Økonomi: Grøn bynatur betaler sig – der udspringer mange merværdier fra grønne byrum. Det er svært at måle den økonomiske værdi af økosystemtjenester, for hvordan værdisætter man ren luft, klimasikring eller god muldjord? Mange videnskabelige studier viser dog entydigt, at der er store økonomiske gevinster at hente ved at investere i bynatur. Inkluderet er de positive indvirkninger som sundere, lokal mad og mere kontakt med naturen har på folkesundheden, og de sociale gevinster der er, når folk i byerne går sammen og skaber grønne fællesskaber.

FAKTA – Sofie Brøgger læser Bæredygtig Udvikling og Internationale Relationer på University of St Andrews i Skotland.
Her er hun medlem af ‘the Environmental Sustainability Board’, der rådgiver universitetet om deres ‘Net Zero by 2035’ strategi.
Sofie er især interesseret i bæredygtig infrastruktur, borgerindragelse og fødevaresystemer, og har praktisk erfaring med både bæredygtigt byggeri og regenerativt landbrug.
I sommeren 2022 undersøgte hun, i et 6-ugers researchprojekt, hvordan man kan øge forbindelsen til naturen gennem designet af grønne landskaber.