De vigtigste aktører, når vi taler om at skabe byens rum, er på den ene side byplanlæggere – og på den anden side entreprenører og byudviklere. Men ofte taler de to grupper ikke særlig godt sammen, pointerer seniorforsker Toke Emil Panduro, Aarhus Universitet.

– Der er brug for et fælles sprog – så vi kan sikre, at værdien af det grønne i byerne tænkes ind, når der træffes beslutninger om byggerier og byplanlægning. Det fælles sprog kan forskningen bidrage til – mere konkret i form af et beregningsværktøj, der kan sætte kroner og øre på værdien af det grønne i byerne.
– Indenfor forskningen er vi i dag kommet så langt, at vi kan oversætte gevinsterne af bytræer og grønne områder til velfærdsøkonomiske værdier målt i kroner og øre, som kan sættes ind i cost-benefit-analyser, fortsætter Toke Emil Panduro.
– Og så kan man begynde at tale med byudviklere og entreprenører på en helt anden måde, for de forstår langt bedre cost-benefit-analyser end en masse ord om, hvordan grønne områder skaber værdi for byens borgere. Toke Emil Panduro pointerer, at et sådant redskab kan bidrage til at sikre, at natur og parker prioriteres på lige fod med anden arealanvendelse af byen.

Grønne områder underprioriteres

Ifølge forskeren sker det for ofte, at byens parker og grønne områder underprioriteres til fordel for anden anvendelse af byens rum, når udviklingen af byerne planlægges. Kommunerne er opmærksomme på, at grønne områder giver deres borgere rekreative oplevelser, fastholder og tiltrækker ressourcestærke borgere, styrker folks psykiske helbred, sikrer biologisk mangfoldighed og kan bidrage til at klimatilpasse byen.
– Men problemet er, at kommunerne ikke har redskabet til at beregne eller dokumentere den økonomiske værdi af disse gevinster, fortsætter Toke Emil Panduro.
– Det betyder helt konkret, at grønne områder forsvinder, når der skal bygges en metrostation, anlægges parkeringspladser og bygges boliger.

LÆS HELE ARTIKLEN HER