Af Susanne Renée Grunkin, formand Danske Landskabsarkitekter
Flere og flere grønne kvadratmeter i byerne forsvinder til fordel for nyt byggeri og befæstede overflader. Kommunerne har skarpt fokus på, hvordan man udnytter pladsen bedst muligt. Men de glemmer ofte, at byerne samtidig bliver fattigere på grønne områder – og både borgere, planter og dyr har brug for de grønne åndehuller.
I Høje-Taastrup Kommune har kommunalpolitikerne haft denne problemstilling på dagsordenen – og de vil nu kortlægge de grønne områder.
Nærhed til både storby og natur
Nyt byggeri skyder op i mange større danske byer. Denne urbaniseringstendens påvirker balancen mellem det grønne og det grå i byerne. For mange af de grunde, der bliver bebygget, rummer ofte naturkvaliteter. Det kan være selvgroede vækster og gamle træer, et vandhul, gamle frugttræer og måske en trådt sti skabt over tid af hundeluftere og andre i lokalområdet. Her kan være gode levesteder for planter og dyr – og måske en sjælden orkidéart. De nære grønne områder har stor værdi, ikke mindst når byen vokser sig tættere og højere.
Borgerne efterspørger herlighedsværdier som udsigt til det grønne og nærhed til rekreative områder. Så byen er afhængig af det grønne for at være attraktiv, og det gavner både i forhold til kommunens pengekasse og borgernes trivsel. Når kommunalpolitikere beslutter, at byudvikle, bør de samtidig beslutte at naturudvikle. På den måde kan de både fastholde balancen mellem det grå og det grønne, og de kan tilbyde flere herlighedsværdier og opnå højere attraktivitet.
Kortlægger grønne områder
I Høje-Taastrup Kommune har kommunalpolitikerne haft denne problemstilling på dagsordenen. Kommunen har en god placering i forhold til både at tilbyde nærhed til storby og nærhed til natur. Men også her har urbaniseringstendensen påvirket byen. Hvert nyt byggeprojekt medfører mere eller mindre tab af grønne kvadratmeter. Man er derfor blevet klar over, at der er behov for at gennemføre en kortlægning af byens grønne områder.
– Årsagen til kortlægningen af vores grønne områder i kommunen skal findes i ønsket om fremadrettet at have styr på, hvad vi vil med vores grønne områder, hvad deres anvendelse skal være samt at undgå hovsaløsninger, hvor grønne områder utilsigtet går tabt, siger Lars Prier, viceborgmester i Høje-Taastrup Kommune til Green Cities.
Kommunen ønsker også dels at undgå, at borgernes mister adgang til grønne områder, dels at man ikke får udnyttet potentialet for at tilbyde borgerne varierede anvendelsesmuligheder i grønne områder.
Dette strategiske blik på anvendelsesmuligheder samt på vægtningen af bebygget areal i forhold til offentlige friarealer er en vigtig pointe i en bæredygtig byudvikling. Det handler også om afstanden mellem de grønne områder, så flest mulige borgere har grønne områder i passende gåafstand fra hjemmet. Og ikke mindst handler det om at reagere på den biodiversitetskrise, der bliver italesat af flere og flere forskere.
– Vi ønsker også fremadrettet at værne om vores natur og grønne pletter, som ikke alene giver borgerne værdifulde åndehuller, men også er smukke og rekreative områder, hvor dyreliv og planter trives til gavn for biodiversiteten, pointerer Lars Prier.
Hvad de grønne områder også kan tilbyde
Det er ikke kun på det strategiske niveau ser man effekten af kommunalpolitikernes beslutninger. Nede på gadeniveau kan man opleve et eksempel på, hvordan et grønt areal uden nævneværdig betydning, er blevet omdannet, så det nu er et sted, der betyder noget for byens borgere. Det er Magdas Park ved Taastrup Hovedgade.
I en årrække lå et lille stykke trist jord på blot omkring 1.000 kvadratmeter hen uden nogen egentlig anvendelse eller bevågenhed. I dag er det et smukt lille parkanlæg – en grøn hverdagsoase, der tiltrækker både sommerfugle, insekter og småfugle og som inviterer til ophold og pause for byens borgere. En æressten, rejst for Danmarks udsendte, udgør den naturlige midte. Idag danner Magdas Park også ramme om en årlig begivenhed i byen: Den nationale Flagdag. Mange borgere samles og bakker op om at højtideligholde dagen med blandt andet taler og kranselægning.
Den lille park bidrager til at fremme biodiversiteten, den er et samlingssted for begivenheder og traditioner, der bidrager til byens identitet og den er et grønt åndehul midt i byen, som man ikke vil undvære.
Med en kortlægning af de grønne områder vil Høje-Taastrup Kommune få et solidt fundament til at videreudvikle varierede grønne åndehuller med høj attraktionsværdi for borgerne – men også for planter og dyr.
Billedtekst:
Magdas Park er et eksempel på, hvordan et stykke trist jord er blevet omdannet til en grøn hverdagsoase, så det nu er et sted, der betyder noget for byens borgere. Her er også rejst en æressten for Danmarks udsendte
Følg os på:
20.5.2019