Levantkaj bliver en unik bydel i København med sine store og varierede landskabsrum

Visualisering af en nordlig naturgade. En gade uden biltrafik til ophold og lokal aktivitet.

8.10.2022

Visionen for den kommende bydel Levantkaj er gennemsyret af ønsket om at skabe de bedst mulige rammer for et rigt dyre- og planteliv i god sameksistens med de kommende beboere.

I 2018 vandt Team Entasis By & Havns masterplankonkurrence for Levantkaj i Nordhavn, med deres visioner for hvordan den nuværende containerterminal og industriområde kan omdannes til et unikt bykvarter med sin helt egen identitet.

På nordsiden af øen tager vinderforslaget udgangspunkt i Skudehavnens naturprægede karakter, der suppleres med en vild og uplejet strandengsnatur, der strækker sig mod øst, på midten af øen anlægges Levantens haver, og i syd etableres mere urbane landskabelige rum.

– Vi har generelt tænkt i at skabe store sammenhængende naturprægede arealer for at sikre, at dyr og vækster kan vandre i alle retninger, hvis mikroklimaet og vækstbetingelserne ikke er helt optimale de enkelte steder, fortæller Morten Weeke Borup, partner i LYTT Architecture, som var en del af det vindende team i
By & Havns konkurrence om en masterplan for Levantkaj.

Det vilde nord

Potentialet for at skabe et attraktivt varieret landskabsmiljø med stor biodiversitet, med blandt andet rørskov og vild strandengsnatur ved Skudehavnen og i Skudeløbet på den nordlige kyst er blevet prioriteret højt lige fra begyndelsen.

– Vi så en pointe i at forstærke det relativt nøjsomme beplantningsmæssige udtryk på de næringsfattige arealer på stedet, så der samlet set, på hele Levantkaj, kunne skabes størst mulig biodiversitet, blandt andet ved at etablere beplantninger, der trives i henholdsvis næringsrige og næringsfattige miljøer, forklarer Morten Weeke Borup.

Ved Skudeløbet understøttes og suppleres karakteren af den eksisterende vildtvoksende ruderate natur, blandt andet gennem nedbrydning af den præcise kantning mod vandet, og i Skudehavnen er der en halvø, hvor voksne og børn på egen hånd kan opleve naturen på tæt hold.

Haverne i midten

Midt på Levantkaj ligger et 17 meter bredt og 500 meter langt teknisk spor med kloakledninger og kabler i jorden, som ikke må bebygges.
– I vores forslag prioriterede vi, at dette centrale område ikke skulle benyttes til en større trafikal fordelingsvej, men i stedet skulle det være et stort sammenhængende og trafikfredeliggjort landskabsrum, men der skulle tænkes i alternative baner, da der heller ikke måtte plantes træer.

– Vi landede på ideen om at etablere hængende haver på espalier, på bygninger og på selvstændige konstruktioner med stor frodighed fra klatre- og slyngplanter og derudover beplantning på terræn med mindre buske, græsser og stauder, forklarer Morten Weeke Borup og fortsætter:

– Den disponering ville give endnu en ny sammenhængende central grøn rumlighed, som supplerer de andre landskabelige typologier med deraf følgende større variation i dyre- og planteliv – større biodiversitet.

Det urbane syd

Bygningerne, primært i den sydlige del af Levantkaj, tager volumen og karakter fra havnens pakhuse. De adskilles af to forskellige typer åbne nord-sydgående rum, der skiftevis tjener til at føre trafikken fra syd til nord, skiftevis er mere grønne forløb, som giver beboerne plads til ophold i de nære uderum.

– Normalt udgøres bebyggelser i København af relativt lukkede mere private gårdmiljøer omgivet af offentligt tilgængelige veje, men på Levantkaj er alle rummene generelt mere offentligt tilgængelige, også dem mellem pakhusbebyggelserne uden trafik. De etableres som frodige beplantede arealer, der har volumen nok til en stor variation af beplantninger og ikke mindst store træer, som tilsammen danner grobund for optimal biodiversitet, understreger Morten Weeke Borup.

På den sydligste kaj anlægges Levantparken, en 50 meter bred park. Den opføres som en urban varieret aktivitetspark med tætte rækker af strukturerende træbeplantninger.

– I vores projekter forsøger vi altid at skabe gode forudsætninger for mere biodiversitet.
Morten Weeke Borup, partner i LYTT Architecture

Levantkaj er DGNB-præcertificeret

Planerne for Levantkaj er allerede blevet blåstemplet.

By & Havn har med den nye bydel opnået den bedste DGNB præcertificering for bæredygtighed: DGNB Platin, blandt andet på grund af det store fokus på bynatur og biodiversitet med stor variation og gode muligheder for at planter og dyr kan vandre.

For at blive DGNB Platin præcertificeret kræver det, at et projekt scorer højt på alle 45 kriterier, fordelt på miljømæssig, økonomisk, sociokulturel/funktionel og teknisk kvalitet samt proceskvalitet.

FAKTA

Som grundlag for udviklingen af Levantkaj, skal der udarbejdes lokalplaner, der tager udgangspunkt i den viderebearbejdede Masterplan.

Levantkaj i tal

Området bruges i dag til containerterminal, som forventes at være flyttet til Ydre Nordhavn i 2024. Herefter kan By & Havn gå i gang med planlægning og projekteringen af byudviklingen på Levantkaj.

Grundarealet er cirka 34 hektar (340.000 kvadratmeter) og 13 hektar vandareal (130.000 kvadratmeter).

Levantkaj kan bebygges med 30.000 etagemeter på Levantkajs vestlige del og cirka 475.000 etagemeter på den østlige del (inkl. P-huse). I alt 505.000 etagemeter.