Benjamin Eg er vild med japaneren Miyawakis ideer om, hvordan man skaber en skov med den størst mulige biodiversitet. Den første lommeskov i Norden, lavet efter konceptet, står nu i hans baghave i Kolding.

I de sidste tre år har Benjamin Eg, som til daglig arbejder med grøn marketing og kommunikation, forfulgt sit mål om at gøre en forskel for naturen. Ideen om at kunne etablere en skov stort set, hvor det skal være, blot de rette betingelser er til stede, har været en øjenåbner for ham undervejs.

Kort fortalt går det japanske koncept ud på, hvordan man skaber de bedste forudsætninger for, at en skov kan vokse sig stor og stærk så hurtigt som muligt og med størst mulig variation. Det sker ved at skabe optimale vækstbetingelser, være strategisk i sit plantevalg og tænke skoven i lag.

I de sidste tre år har Benjamin Eg, som til daglig arbejder med grøn marketing og kommunikation, forfulgt sit mål om at gøre en forskel for naturen. Ideen om at kunne etablere en skov stort set, hvor det skal være, blot de rette betingelser er til stede, har været en øjenåbner for ham undervejs.
Kort fortalt går det japanske koncept ud på, hvordan man skaber de bedste forudsætninger for, at en skov kan vokse sig stor og stærk så hurtigt som muligt og med størst mulig variation. Det sker ved at skabe optimale vækstbetingelser, være strategisk i sit plantevalg og tænke skoven i lag.

Optimal vækst
Før en skov kan etableres, skal jordbunden analyseres.
– For at skabe de bedste betingelser for vækst skal jorden ifølge Miyawaki undersøges indtil en meters dybde, så man kan tilføje de næringsstoffer, som jorden eventuelt mangler, fortæller Benjamin Eg.
– Høj biodiversitet er vigtig, fordi arterne hjælper hinanden. Ifølge konceptet skal skoven indeholde minimum 25 arter, og der skal plantes tre planter per kvadratmeter.
– Planter er i intern konkurrence med hinanden. Er der mange arter, og står de tæt, vil de presse hinanden til at vokse så hurtigt som muligt.

En skov skal have lag
I en Miyawaki skov lægges der også vægt på, at der er en god symbiose mellem høje og lave planter. Skoven tænkes derfor i lag.
– Ud over store træer som bøge- og egetræer, mindre træer som for eksempel fyrretræer og buske skal der også være små planter. Alle de små planter er med til at skabe en levende underskov.
Benjamin Eg er begejstret for de muligheder, Miyawakis filosofi giver for at skabe mange små lommeskove inde i byerne og ser sin egen lommeskov som en anledning til at prøve konceptet af.
– Forudsætningerne for at lave en lommeskov i vores baghave var ikke de bedste, så hvis det virker, må det kunne tages som et ”proof of concept”.

Og det ser ud til, at konceptet begynder at bide sig fast. Ifølge Benjamin Eg er der indtil nu søgt midler til etablering af yderligere 10-20 skovprojekter rundt omkring i Danmark i 2022.

Det handler om at skabe så optimale betingelser for, at en skov kan vokse sig stor og stærk så hurtigt som muligt.

Lommeparker
Hvor lommeskov er et nyt begreb, har lommeparker været brugt i Danmark siden 2010.
En lommepark er et lille grønt område i et byrum. Og Københavns første lommepark, Odins Lomme, blev skabt i 2010 af Landskabsarkitekterne Thing Brandt på ydre Nørrebro. Det lille parkrum er et eksempel på, hvordan man i dansk kontekst kan indarbejde små, offentlige grønne åndehuller i den tætte by.
Lommeparker er i Danmark især udbredt i København. Inspirationen kommer fra New York, hvor pocket parks er et almindeligt fænomen.

Fakta
Begrebet ”lommeskov” er inspireret af bevægelsen Tiny Forests i Holland. Der er i dag over 100 Tiny Forests i Holland, som er plantet efter Miyawakis filosofi.
En lommeskov er mellem 16-50 kvadratmeter stor, hvor en skov er 50 kvadratmeter eller derover. Uanset størrelse bygger skovene på de samme principper.
Benjamin Egs lommeskov på 16 kvadratmeter er Nordens første. Den blev plantet 5. december 2021 i Kolding.
Dagen efter blev den første skov på 300 kvadratmeter etableret i Middelfart. Og i foråret 2022 blev den første skov i Jelling plantet.
Sådan skabes optimal vækst
– Næringsindholdet i jorden analyseres ned til 1 meters dybde, og jorden forbedres ved at tilsætte naturlige næringsstoffer i form af organisk materiale.
– Jordens PH-værdi tjekkes, og der tilføjes eventuelt kalk.
– Jordens porøsitet undersøges. Jo mere porøs jorden er, desto lettere kan rødderne sprede sig.
– Beplantningen udvælges blandt de naturligt forekommende arter i et lokalområde.