– Ved at inddrage en vurdering i kroner og øre af de rekreative gevinster ved klimatilpasning får vi et mere komplet billede af samfundsøkonomien, når vi eksempelvis arbejder med skybrudsløsninger, siger Camilla K. Damgaard, afdelingschef, NIRAS.
Camilla K. Damgaard, afdelingschef, NIRAS og hendes team samarbejder i øjeblikket med seniorforsker Toke Emil Panduro, Aarhus Universitet i et EU-projekt, hvor målet er at indarbejde værdien af de rekreative gevinster i de værktøjer, som ingeniørvirksomheden anvender ved klimatilpasning i forbindelse med skybrudsløsninger.
Afdelingschefen forklarer, at baggrunden er, at en ny regulering stiller krav til, at tiltag med klimatilpasning skal være samfundsøkonomisk hensigtsmæssig.
– Vi har udviklet et værktøj til at gennemføre disse beregninger – men vi ønsker at udvikle værktøjet yderligere, hvorfor vi er indgået samarbejdet med Toke Emil Panduro om også at få indarbejdet den økonomiske værdi af de rekreative gevinster, forklarer Camilla Damgaard.
– Vi håber, at projektet med Toke Emil Panduro kan illustrere, at det kan lade sig gøre at medtage disse ofte betydelige gevinster, og at der på den måde kan skabes et bedre beslutningsgrundlag, som forhåbentlig kan bidrage til at fremme de grønne løsninger, pointerer Camilla K. Damgaard, der mener, at det generelt er vigtigt, at der bliver sat kroner og øre på miljø- og naturkonsekvenser, så de kan medtages i det samlede regnestykke.
– Ved at værdisætte de rekreative gevinster kommer man ud over en ”mavefornemmelse” af, at det er godt at lave grønne løsninger.
– I stedet får man et tydeligt billede af gevinsterne, så de kan sammenlignes direkte med omkostningerne.
”Ved at værdisætte de rekreative gevinster kommer man ud over
en ”mavefornemmelse” af, at det er godt at lave grønne løsninger”
De rekreative værdier er betydelige
Camilla Damgaard uddyber videre, at de rekreative værdier ofte er betydelige, når der anlægges bynatur, skove og tilsvarende.
– Det er derfor helt centralt, at værdien af de rekreative værdier bliver talt med på gevinstsiden, når det skal vurderes om sådanne projekter er en god ide, opfordrer Camilla Damgaard og henviser til, at de rekreative værdier fra skove ofte er langt større end de rent produktionsmæssige gevinster.
– Så hvis vi undlader at tage dem med, får vi et skævt billede af gevinsten ved at plante skov.
Camilla K. Damgaard påpeger, at rekreative værdier blandt andet er afhængige af, hvor projekterne anlægges, hvor mange mennesker, der har gavn af dem, og om der er andre grønne områder i nærheden.
– Det er her Tokes model kommer ind i billedet, da den giver et bedre grundlag for at tage højde for de forskelle, der måtte være mellem de værdier, der er observeret i givent område.
– Selv om der stadig er nogle usikkerheder, mener vi grundlaget er godt nok til at medtage i analyser, siger Camilla Damgaard.
– Alternativet er jo, at værdier slet ikke medtages og dermed ikke indgår i det samlede beslutningsgrundlag.
FAKTABOKS
NIRAS er en rådgivende ingeniørvirksomhed, der har aktiviteter inden for byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.
NIRAS, der beskæftiger 2.600 medarbejdere, gennemfører projekter over det meste af verden fra kontorer i Europa, Afrika og Asien.
Det konkrete udviklingsprojekt med Toke Emil Panduro går ud på at kunne indarbejde værdien af rekreative gevinster ved klimatilpasning i de værktøjer, som NIRAS allerede bruger i forbindelse med skybrudsløsninger.
Projektet tager afsæt i det udviklingsarbejde, Toke Emil Panduro i foråret 2023 har gennemført med fire danske kommuner i målet om at udvikle et beslutningsstøtteredskab, der kan sætte kroner og øre på den rekreative ved parker og natur.
NIRAS samarbejder med seniorforsker Toke Emil Panduro, Aarhus Universitet i EU-projektet: https://resist-project.eu/
